Sådan tjener verdens rigeste par deres penge

Forbes har offentliggjort deres liste over verdens fem bedst betalte kendispar - og fælles for dem alle er, at de tjener penge i flere forskellige brancher på samme tid
Caster og gossipekspert Elisa Lykke fortæller her, hvordan de berømte par tjente deres penge sidste år - og hvordan indtjeningen er fordelt mellem manden og kvinden i forholdet.
Forbes opgørelse dækker perioden maj 2011 til maj 2012.
5 . pladsen - Wil Smith og Jada Pinkett-Smith: 230 mio. kr.
Det femte mest indtjenende kendispar det forgangne år var mr. & mrs. Smith - selvom de to også blev rygtet skilt i perioden.
"Der gik rygter om det, men de er stadig sammen. De er ikke skilt. Det er bare én stor familien 'Entertainment', deres børn er i underholdningsbranchen, sønnen er skuespiller og datteren er nærmest en ny Rihanna. Den mindst givtige er faktisk Jada. Will Smith har helt klart den største del af indtjeningen, han tjener omkring 90 procent af parrets penge. Han laver både musik og film, bl.a. den nye 'Men in Black', og så er han producer på mange ting. Jada har lagt stemme til den her flodhest i den nye 'Madagaskar 3', og har lagt ansigt til en ny hudplejeserie til mørke kvinder," udtaler Elisa Lykke.
4. pladsen - Brad Pitt og Angelina Jolie: 272 mio. kr.
"Også her er det manden, der har tjent flest penge sidste år. Han har haft to film og har været Oscar-nomineret. Men Jolie har også været ansigt for Luis Vuitton, og har tjent rigtig mange penge på nogle gode endorsement-aftaler. De to er så populære, at de kan få præcis hvad de vil for deres roller. De er også på listen igen næste år og næste år igen," siger Elisa Lykke.
3. pladsen - David og Victoria Beckham: 327 mio. kr.
"Hos 'The Beckhams' er det stadig den endnu fodboldspillende David, der tjener mest via sin meget givtige aftale med klubben L.A. Galaxy. Men Victoria er også blevet bedre og bedre til at få solgt sine 3.000 dollars tasker og sine solbriller, og så designer hun nogle ret fantastiske kjoler. Derudover har hun stadig en del Koda-penge fra Spice Girls-tiden, som bliver ved med at rulle ind," fortæller Lykke.
2. pladsen - Tom Brady og Gisele Bündchen: 448 mio. kr.
"Den brasilianske fotomodel er den bedst betalte i sin branche, og Tom Brady fra the New England Patriots er én af de mest profilerede quarterbacks i amerikansk fodbold. Men her er det altså kvinden i forholdet, der tjener mest. Udover at være verdens bedst betalte fotomodel, har Bündchen bl.a. også lavet en klip-klap-serie, som hun har tjent styrtende på," fortæller Elisa Lykke.
1. pladsen - Jay-Z og Boyonce Knowles: 472 mio. kr.
"Boyonces plade gik platin sidste år, så hun kan sagtens leve af Koda-penge. Derudover har hun også sin egen parfumeserie. De to har vanvittigt store endorsement-aftaler, fordi de er det største mørke powerpar i USA," siger Elisa Lykke.
"Det bliver mere normalt, at de kendte par tjener penge på andet end det, de umiddelbart er kendte for. Man har altid brugt kendte skuespillere til reklamer fx, men tidligere pegede man meget fingre ad det - man tænkte, de havde solgt ud. Og de danske unge kendisser er helt ligeglade. Medina har fx også lavet rigtig meget andet end musik.
"De danske kendte laver dog stadig ikke ligeså meget 'deres eget' som fx. Beyonce og Victoria Beckham - de er mere ansigt på nogle andres brand. Men nogle få er begyndt på det. Christiane Schaumburg-Müller har lavet en tøjlinie og Caroline Fleming har lavet strømper," slutter Elisa Flemming.