Business

Design-ikon rykker ud af Danmark

Produktionen af Arne Jacobsen-klassikere rykker til Polen, og det koster arbejdspladser

Over de næste 18 måneder flytter det danske design- og møbelikon Fritz Hansen A/S den sidste del af produktionen væk fra Danmark.

Fremover vil Arne Jacobsen-klassikere som 7'eren og Myren blive fremstillet i Polen, hvor klassiske stole som Ægget og Svane allerede produceres. Det skriver Børsen.

"Rammevilkårene i Danmark er så elendige, at det ikke går mere," siger Fritz Hansens administrerende direktør, Jacob Holm.

Viden bliver i Danmark

Det drejer sig om produktionen af stabelstolene. Der bliver produceret cirka 150.000 om året af dem i Danmark.

Over de næste 18 måneder vil 55-60 job forsvinde i Danmark, hvor man kun beholder en samlefabrik med mellem 10 og 20 ansatte.

"Det vigtige er her, at videnbasen ikke falder fra hinanden, bare fordi vi ikke har produktion i Danmark længere," forklarer Jacob Holm.