Business

Mærsk har sparet brændstof for 550. mio.

A.P. Møller-Mærsks containerrederi, Maersk Line, har over tre år sparet 90mio. dollar - eller 550 mio. kr. i dagens kurser - på at sejle mere effektivt på de syv have og bruge mindre brændstof

Det fortæller rederiet i en pressemeddelelse.

Siden 2009 har Maersk Line indført målingsinstrumenter, såkaldte Key Performance Indicators (KPI), ombord på skibene for at måle udviklingen inden for energiforbrug, sikkerhed, daglige driftsomkostninger og samarbejde. Men kun energimåleren er der sat kroner og øre på - og det viste sig altså at være ganske mange kroner.

Arbejdet på at nedbringe brændstofomkostningerne har været særligt relevant i de senere år, da en stigende oliepris har trukket prisen på "bunker fuel" til containerskibe op i det røde felt. 2011 var Mærsks udgifter til brændstof til containerskibe i gennemsnit 35 procent højere per ton brændstof i forhold til 2010.

Da raterne samtidig var i frit fald, var det næsten umuligt for rederiet at sende brændstofstigningerne videre til kunderne.

  • Brændstof udgjorde 26 procent af
  • Maersk Lines udgifter i 2011 mod 21 pct. året før. Det fik rederiet til at
  • opfinde "super slow steaming," hvor skibene sejler på omtrent 10 procent af
  • motorkraften for at komme længere på literen.