Tip os om den billigste ferieoplevelse

Hvor går ferien hen, hvis budgettet er meget stramt? Kom med dit tip til billige eller gratis ferieoplevelser i Danmark.
De fleste jubler, når sommerferien endelig er tæt på. Men for mange danskere er jublen også forbundet med en økonomisk realitet, nemlig at sommerferiebudgettet er meget begrænset.
En ny undersøgelse fra Nordea viser, at godt en million danskere har ondt i økonomien, og at mange af dem har et feriebudget på under 5.000 kr.
For hele familien
2 ud af 3 af de én million danskere, der har haft bøvl med at styre økonomien det sidste halve år, skal ifølge Nordea få 5.000 kr. til at række til at betale rejse, mad og fornøjelser.
"Det er jo et meget beskedent budget, som kan være en udfordring at holde sommerferie for. Og det gælder altså for rigtig mange mennesker," siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom, Nordea.
Byt bolig og tag på skovtur
Hun foreslår bl.a., at man kan forsøge at låne sig frem til et sommerhus eller prøve at bytte sin bolig på eksempelvis boligbytte.dk.
"Jo billigere du får boligen, jo flere penge har du til selve rejseudgiften. Egen bolig giver mulighed for at man laver sin egen mad. Det er billigt," råder forbrugerøkonomen.
Hjælp til god sommerferie
Ann Lehmann Erichsen foreslår at man finder museer i ferielandet på www.kulturarv.dk. Tjek gratisdage på deres hjemmesider. Eller googler ordet sommerkoncerter, så kommer et væld af muligheder.
Er du til oplevelser i det fri, kan du tjekke www.naturstyrelsen.dk. Hver eneste dag i ferien er der gratis guidede ture i den danske natur.
Dine bedste tip
Kender du et godt billigt sted eller en god ferieoplevelse, der kan fås for få midler?
Hjælp de mange danskere, der har et meget stramt feriebudget til at række til en god sommerferie.
Skriv dit gode tip ind på kortet ved at udfylde sted og beskrivelse.