Business

Danske Bank hæver igen renten

Danske Bank annoncerer fredag sin fjerde renteforhøjelse på et år. Det foregår via avisannoncer og hjemmeside

  • Renteforhøjelsen kommer, efter at Nordea tidligere på måneden meddelte en
  • forhøjelse på op til 0,50 procentpoint. Danske Bank oplyste ved den lejlighed, at man ikke havde taget stilling til en eventuel renteforhøjelse.
  • Danske Banks rentehop er på op til 50 basispoint og gælder lån og kreditter til privatkunder. Ændringerne træder i kraft den 15. august, og dermed maser Danske Bank sig trods den senere udmelding alligevel foran Nordeas renteforhøjelse, der først har effekt fra 10. september.
  • Fjerde gang på et år
  • Det er fjerde gang på et år, at Danske Bank hæver udlånsrenten, og sjette gang i løbet af de seneste godt 15 måneder. De seks renteforhøjelser løfter samlet
  • rentebetalingen med op til 3,25 procentpoint om året. I samme periode er Nationalbankens udlånsrente sænket med 0,60 pct.point til 0,45 pct.
  • Baggrunden for den seneste forhøjelse er ifølge Danske Bank en "fortsat svag
  • dansk økonomi og omkostninger som følge af ny regulering af banksektoren".
  • Danske Banks renteændringer de seneste 15 måneder:
  • - 29-06-2012: Annoncerer en forhøjelse af udlånsrenten med op til 0,5 procentpoint med ikrafttrædelse 15. august 2012.
  • - 26-02-2012: Annoncerer en forhøjelse af udlånsrenten med op til 1 procentpoint med ikrafttrædelse 04-04-2012.
  • - 06-12-2011: Annoncerer en forhøjelse af udlånsrenten med op til 0,5 procentpoint med ikrafttrædelse 03-02-2012.
  • - 07-11-2011: Annoncerer en sænkning af indlånsrenten med op til 0,25 procentpoint med ikrafttrædelse 04-11-2011.
  • - 21-09-2011: Annoncerer en forhøjelse af udlånsrenten med op til 0,50 procentpoint med ikrafttrædelse 20-10-2011.
  • - 01-07-2011: Annoncerer en forhøjelse af udlånsrenten med op til 0,50 procentpoint med ikrafttrædelse 01-08-2011.
  • - 07-04-2011: Annoncerer en forhøjelse af ind- og udlånsrenten med op til 0,25
  • procentpoint med ikrafttrædelse 09-05-2011.