Business

Studenterfester koster en halv milliard

Det er en dyr affære at se sine børn få hue på. Se her, hvad der er dyrest.

I denne tid afslutter omkring 40.000 unge en gymnasial uddannelse. Når den sidste eksamen er overstået, vil langt de fleste få placeret en studenterhue på hovedet. Samtidig er der traditionen for, at man skal køre i vogn, trakteres hos hinandens forældre og ikke mindst holde studentergilder til den lyse morgen. Og det er bestemt ikke en billig affære, når hele regningen gøres op.

Huer:

12 mio. kr.Reception: 40 mio. kr. Gaver:400 mio. kr.

Kørsel med vogn:

40 mio. kr.Tøj: 20 mio. kr.

Regning i alt 522 mio. kr.

Halvdelen af Superligaen

Nordea har i en ny undersøgelse regnet ud, at den samlede regning lyder på 522 mio. kr. Det samme beløb kan du (ud fra dagens aktiemarkedsværdi) købe ikke mindre end fire større danske fodboldklubber og hele Mols-Linien og stadig have 120 millioner kroner til overs.

Alt i alt udløser eksamensrusen en regning på over en halv milliard i forbrug

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom, Nordea

"Det er dyrt at se sine børn få hue på, og det er dyrt at få huen på. Alt i alt udløser eksamensrusen en regning på over en halv milliard i forbrug, " siger Ann Lehmann Erichesen, forbrugerøkonom hos Nordea.

De unge helte

Forbrugerekspert og sociolog Eva Steensig fra konsulentfirmaet Lighthouse Cph er ikke overrasket over den store forbrugsfest i forbindelse med studentertiden.

Vi hylder og dyrker vores unge. Og vi skal jo overgå konfirmationen med mere. Plus der er et fokus på talent og potentiale

Eva Steensig, forbrugerekspert og sociolog

"Vi hylder og dyrker vores unge. Og vi skal jo overgå konfirmationen med mere. Plus der er et fokus på talent og potentiale," siger Eva Steensig.

Hue for en dag

Når man springer ud med en gymnasial uddannelse, er huen kronen på værket. Køber alle en hue, ligger det samlede huebudget på mindst 12 mio. kr.

"Det er bare én ud af mange udgifter. Listen er lang både for de unge og for deres forældre," siger forbrugerøkonomen.

Champagne og jordbær

Forældrene skal typisk stå for en reception, når de unge kommer i vognen. Er der 25 unge i en klasse, og regner man kuvertprisen for traktementet til 40 kr. pr. næse, så lander der ifølge Nordeas beregninger en bon på 1.000 kr. i hvert hjem efter translokationen. Det giver en samlet udgift på mindst 40 mio. kr.

Gaver for trecifret millionbeløb

Så er der gaverne. Ifølge Nordeas gaveundersøgelse bliver der givet gaver for omkring 400 mio.kr. Et typisk forældrepar giver en gave til en værdi af 1.890 kr

Hestekræfter til turen

Kørsel med vogn kan ifølge Nordea være meget dyrt til 1500 kr., og det kan ligge på 600 kr. Nordea har taget en gennemsnitspris på 1000 kr. Hvilket samlet betyder en regning på 40 mio. kr.

"Desuden køber de unge gaver til hinanden. Der også en udgift, selvom det er mindre gaver. Og tøjet kan sagtens være nyt. En ny kjole til pigerne, en lækker sweatshirt m.m. til drengene. Udgift? Mindst 500 kr. pr. person. I alt 20 mio. kr., siger forbrugerøkonomen.

Højere op endnu

Når man regner beløbene sammen er det altså en regning på 522 millioner kr. Og det er ifølge Nordea endda meget lavt sat. Det kan meget vel tænkes at være meget højere.

"Vi har ikke taget alle de efterfølgende eksamensfester med. Så det er endda et forsigtigt skøn, siger Ann Lehmann Erichsen