Business

5 gode råd til din kør-selv-ferie

Hvis du vælger selv at køre på ferie, er der visse ting, du bør være opmærksom på, før du tager afsted

Hvilke papirer skal du have med, når du kører på ferie? Hvor hurtigt må du køre på vejene i Frankrig? Og hvordan kan du være sikker på, at du kan finde vej?

Her giver FDM gode råd til, hvordan du bedst forbereder dig, når du skal på kør-selv-ferie.

Få bilen tjekket

Hvis din bil ikke har været til serviceeftersyn for nylig, kan det være en god idé at få den tjekket, før du tager afsted. Der er travlt på værkstederne op til ferier, så det er en god idé at være tidligt ude, når du bestiller tid.

Husk kort eller GPS

Når du skal finde vej til dit feriemål, kan det være en fordel at have GPS og kort med. Hvis du har GPS med, skal du huske at have opdaterede kort til den. Det kan også være en god idé at lave en kørselsvejledning til turen.

Husk dine papirer

Når du tager på kør-selv-ferie, skal du huske at få de nødvendige dokumenter med. Det er vigtigt, at du medbringer: den originale registreringsattest, pas, det gule sundhedskort, kørekort og DK skilt (hvis du skal til et land i Europa, gælder det ikke for biler med EU-nummerplader).

Vær opmærksom på, at flere lande i Østeuropa, Schweiz og Østrig kræver motorvejsmærkat, som betaling, for at køre på landenes motorveje.

Få styr på færdselsreglerne

Sørg for at have styr på færdselsreglerne i de europæiske lande, inden du kører hjemmefra, så du ikke bliver overrasket. Du kan, blandt andet, læse om reglerne på FDM's hjemmeside.

Lav en huskeliste

Hvis du vil være sikker på, at du ikke glemmer noget vigtigt, kan du lave en huskeliste. Kryds listen af, efterhånden som du får pakket bilen. Det er rigtig ærgerligt at opdage, at du har glemt noget vigtigt, når du har krydset den danske grænse.

Læs flere gode råd hos FDM - tryk på linket i boksen til højre for artiklen.