Business

Så meget har Oscar-filmene indtjent

På søndag bliver fårene skilt fra bukkene i filmverdenen, når Oscar-statuetterne fordeles.

Men når det gælder filmenes økonomiske formåen, er de store og de knapt så store vindere allerede fundet.

Og der er stor forskel på, hvor mange penge, de ni nominerede i kategorien Bedste Film har indtjent via billetsalg i biograferne, viser tal fra filmdatabasen IMDB.

Her kan man se, at filmenThe Help, der bygger på Kathrynn Stockarts roman af samme navn, har spillet knap 170 mio. dollar (960 mio. kroner) hjem, mensThe Tree of Lifemed superstjerner som Brad Pitt og Sean Penn blot har indtjent godt 13 mio. dollar (73 mio. kroner) i de amerikanske biografer.

Heller ikke bookmakernes storfavorit til titlen som årets bedste film,The Artist, har været den helt store blockbuster.The Artisthar indtjent godt 24 mio. dollar (134 mio. kroner) siden filmen fik amerikansk premiere 14. oktober.

Så meget har de nominerede i kategorien "Bedste film" indtjent hidtil i amerikanske biografer:

The Help: 169,6 millioner dollar. Premiere 9. august 2011.War Horse: 78,2 millioner dollar. Premiere 4. december 2011.Moneyball: 75,6 millioner dollar. Premiere 19. september 2011.The Descendants: 70,7 millioner dollar. Premiere 2. september 2011.Hugo: 64,4 millioner dollar. Premiere 10. oktober 2011.Midnight in Paris: 56,5 millioner dollar. Premiere 20. maj 2011.Extremely Loud & Incredibly Close: 29,4 millioner dollar. Premiere 25. december 2011.The Artist: 24 millioner dollar. Premiere 14. oktober 2011.The Tree of Life: 13,3 millioner dollar. Premiere 27. maj 2011.

Kilde: IMDB