Business

Fynbo vinder 9,8 mio. på online casino

En heldig fynbo scorede søndag nat 9.865.307,82 kr. på at spille online casino for 11,25 kr.

"Jeg troede slet ikke på det. Der var så mange kommaer og tal, så jeg troede først, jeg havde vundet 9.000 kroner eller sådan noget."

Sådan lyder første reaktion fra den heldige og indtil videre anonyme fynbo, som Danske Spil har talt med her til morges, efter han vandt næsten 10 mio. på et spil online casino.

Efter fire minutter

Fynboen havde spillet i bare fire minutter og for kun 11,25 kr. i det såkaldte Mega Fortune Wheel på Danske Spil Casino, da han ramte Gold Mega Jackpotten, og dermed indkasserede den enorme gevinst.

"Jeg ringede til Danske Spils Kundecenter klokken 9.00 sharp, og sagde: "Jeg føler mig lidt dum ved at spørge, men jeg spillede Mega Fortune Wheel i nat." Så afbrød manden mig og sagde bare: "Den er god nok! Tillykke med det," fortæller vinderen.

Spillede for Lotto-gevinst

Det var en Lotto-gevinst på 35 kr., som den nyslåede millionær brugte på casinoet. Og egentlig, så skulle den beskedne præmie have gået til endnu en omgang Lotto.

"Da jeg tjekkede mit Lottospil, så jeg, at der var en gevinst på 35 kroner. Men det var jo ikke nok til en ny Lotto, så jeg overførte dem til Casino-spillet i stedet. Dem kunne jeg lige så godt myre op på Casinoet," fortæller den heldige fynbo, der også ved, hvad i hvert fald nogle af pengene skal bruges til.

"Vi kunne altså helt ærligt godt trænge til et større hus, men jeg vil gerne lige tale med ham der millionærrådgiveren først."