Business

Her er det billigst at bo på skiferien

Søger du en billig skiferie, så er det bare om at få pakket skiudstyret og komme af sted til de rumænske skisportssteder. De højeste priser for en overnatning fines på de schweiziske skidestinationer. Se hele listen over overnatningspriser i Europæiske skibyer under denne artikel.

Der er mange penge at spare ved at tage på skiferie i Østeuropa fremfor at rejse til Alperne.

På det rumænske skisportssted Predeal koster en overnatning på et standarddobbeltværelse 409 kroner i januar, hvilket er den billigste pris for en skisportsdestination i Europa lige nu.

Det viser en ny opgørelse fra prissammenligningssiden for hoteller, Trivago.dk.

Det næstebilligste sted at overnatte, hvis du vil på skiferie, er den polske by Szczyrk, hvor det koster 468 kroner at overnatte i et dobbeltværelse i januar.

De højeste hotelpriser findes i schweiziske Moritz, hvor det koster 3.138 kroner at overnatte i et standarddobbeltværelse.

Prisen for en overnatning i standarddobbeltværelse på skidestinationer i Europa i januar:

  • 1: Predeal, Rumænien: 409 kroner
  • 2: Szczyrk, Polen: 468 kroner
  • 3: Bansko, Bulgarien: 535 kroner
  • 4: Brasov, Rumænien: 706 kroner
  • 5: Garmisch-Partenkirchen, Tyskland: 1.257 kroner
  • 6: Obersdorf, Tyskland: 1.554 kroner
  • 7: Zermatt, Schweiz: 2.119 kroner
  • 8: St. Anton, Østrig: 2.156 kroner
  • 9: Ischgl, Østrig: 2.164 kroner
  • 10: Courchevel, Frankrig: 2.380 kroner
  • 11: Val d'Isère, Frankrig: 2.499 kroner
  • 12: Kitzbühel, Østrig: 2.707 kroner
  • 13: Gstaad, Schweiz: 2.900 kroner
  • 14: Moritz, Schweiz: 3.138 kroner

Priserne er gennemsnitspriser for de enkelte byer.Kilde: Trivago.dk