Sådan opbygger du en opsparing
Har du kontanterne klar, hvis bilen kysser et vejtræ, hvis kælderen oversvømmes af kloakvand eller hvis tænderne begynder at rasle ud af munden?
Uforudsete udgifter kommer altid ubelejligt og altid i klumper, så det niver ekstra hårdt i pengepungen.
Og har man ikke lagt penge til side og bruger lønnen i samme tempo som den tikker ind på kontoen, så er man i overhængende fare for at få en ubehagelig økonomisk overraskelse den dag en af ovennævnte ting sker.
Man skal have en buffer, simpelthen for at være frit stillet til at handle, når lokummet brænder
Ann Lehmann Erichsen, privatøkonom
"Man skal have en buffer, simpelthen for at være frit stillet til at handle, når lokummet brænder. Det kan være cyklen eller bilen bliver stjålet, og du står her og nu og kan ikke undvære den. Pengene fra forsikringen kan der jo gå lang tid, før man får, og så har man råd til at lægge ud så længe. Det kan man ikke, hvis man altid er i nul på kontoen," påpeger privatøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.
Hun anbefaler, at man gør følgende for at opbygge en pengereserve og polstre sig mod uforudsete udgifter.
Også folk, der tjener mange penge, har brug for at have kontanter til rådighed til uforudsete udgifter
Ann Lehmann Erichsen, privatøkonom
1) Alle har brug for en buffer
Første skridt er ifølge Ann Lehmann Erichsen at indse, at det er vigtigt at opbygge en buffer, uanset om man er fattig eller rig.
"Også folk, der tjener mange penge, har brug for at have kontanter til rådighed til uforudsete udgifter, for det er ikke sjovt at skulle sælge aktier med tab eller på anden vis skaffe kontanter, hvis man står og skal bruge penge til uforudsete udgifter her og nu," siger Ann Lehman Erichsen.
2) Sæt en opsparing i gang
Næste skridt er at få overblik over, hvor meget der går ind og ud af kontoen hver måned, så man kan finde et realistisk beløb at sætte af til opsparing.
Når man har gjort det - eventuelt ved at lægge budget for ens privatøkonomi - handler det om at få det gjort - at komme i gang med en opsparing.
Det er næsten ligegyldigt, hvor meget man starter med - bare man kommer i gang
Ann Lehmann Erichsen, privatøkonom
"Det er næsten ligegyldigt, hvor meget man starter med - bare man kommer i gang. Også selv om det er få hundrede kroner om måneden. Så kan man lige så stille bygge en reserve op," siger Ann Lehman Erichsen, der vurderer, at stort set alle - også studerende - bør være i stand til at sætte minimum 250 kroner til side hver måned.
"Hvis man siger, at man ikke kan finde de penge, så siger jeg: Jo, du kan - i indkøbskurven. Vi kan se på forbrugsundersøgelser, at den gennemsnitlige danske familie køber slik, chokolade og kager for flere hundrede kroner hver måned, ligesom der bliver brugt rigtig mange penge på underholdning og rejser. Nogle af de penge kunne gå til opsparing i stedet," bedyrer Ann Lehman Erichsen.
3) Vurdér dit buffer-behov
Hvis man siger, at man ikke kan finde de penge, så siger jeg: Jo, du kan - i indkøbskurven
Ann Lehmann Erichsen, privatøkonom
Tredje skridt er at sætte sig et mål for, hvor stor pengereserven skal være. Der kan være store forskelle fra person til person og fra familie og til familie, alt efter hvor man bor og hvilke ting man ejer.
Har man børn eller har man en gammel bil, gammelt hus og gamle hvidevarer har man naturligt nok også et større behov for en stor buffer end hvis man bor alene i en lille lejlighed.
Ann Lehmann Erichsen mener, at målet med at opbygge en reserve til uforudsete udgifter er nået, når man har en opsparing stående "på anfordring", som det hedder i banken, dvs. på en konto, man kan trække fra øjeblikkeligt, svarende til omkring en månedsløn.
Jeg synes det er flot med bare én måneds nettoløn. Det er nok for de fleste
Ann Lehmann Erichsen, privatøkonom
"Mine kolleger i de skandinaviske lande siger to-tre måneders nettoløn. Jeg synes det er flot med bare én måneds nettoløn. Det er nok for de fleste," siger Ann Lehmann Erichsen.
4) Lad pengene stå
Når man har opbygget en fornuftig reserve til uforudsete udgifter, gælder det bare om at vedligeholde den og ikke blive fristet til at bruge pengene på en ferie eller lignende.
"Ens buffer behøver ikke at vokse, der er ingen grund til at spare yderligere op. Lad den stå og husk at fylde opsparingen op igen, hvis du bliver nødt til at bruge af den," siger hun.