Er du bange for at lave fejl på jobbet?

Angsten for at fejle er så stor hos mange karrieremennesker, at de ikke tør prøve noget nyt. De lander i en fælde, hvor de undgår forandringer og holder sig til det sikre, skriver ledelseidag.dk.

Ambitiøse karrieremennesker som for eksempel chefer er så bange for at tage chancer, at de holder sig til det sikre. Det konkluderer en ny ledelsesbog af professor Thomas DeLong fra Harvard Business School.

I bogen fortæller han om fænomenet, hvor ledere og ambitiøse karrieremennesker bliver fanget i deres egne forventninger, og om hvordan de kan slippe ud af lammelsen igen. Men det kan de kun, hvis de tør vise sårbarhed.

Han er med andre ord rigtig godt placeret for at studere præcis den type ledere, der som Don Thompson scorer de højeste karakterer og de bedste jobs. Men som alligevel en dag stagnerer i rutinerne.

"De findes i alle brancher. Men især mange erhvervsledere er sådan. De er ambitiøse, resultatorienterede, effektive og næsten snævertsynet fokuseret på at få succes. Jeg har mødt rigtig mange af dem, både på Harvard og da jeg var leder hos Morgan Stanley, siger Thomas DeLong i et interview med ledelseidag.dk.

Og lederne ender ofte med at være deres egne værste fjender, pointerer han.

"Det er meget talentfulde, begavede mennesker med et stort potentiale. Og i årevis kommer tingene nemt til dem. Men så bliver de fanget i deres egne forventninger. De bliver bange for ikke at gøre det godt nok, og så holder de op med at tage risici og chancer. Pludselig bliver deres styrke deres svaghed, fordi de overudnytter nogle bestemte talenter uden at udvikle andre," siger DeLong.

"Det er en giftig udvikling, både for dem selv og for virksomheden. På det personlige plan bliver det mindre tilfredsstillende at gå på arbejde, og virksomheden mister muligheder, når dens ledere kører fast i en skure," siger professoren, som i en artikel i Harvard Business Review kalder fænomenet "The Paradox of Excellence".

Umætteligt behov for resultater

DeLong har over årene coachet hundredevis af disse ambitiøse mennesker med angst for at begå fejl. I sin nye bog har han diagnosticeret tilstanden trin for trin.

I den forbindelse har han sat 11 karaktertræk på tilstanden.

"De har slående mange fællestræk. De er ekstremt pligtopfyldende og har et umætteligt behov for resultater, hvilket - set fra et positivt perspektiv - er grunden til, at de når så langt i deres karriere. Men de er også dårlige til at uddelegere og har svært ved at prioritere," siger DeLong.

"Samtidig angler de efter feedback, men helst, hvis den er positiv. De bliver nemlig dybt sårede, hvis de bliver kritiseret," siger Thomas DeLong, der også har humørsvingende og skyldbetynget med som nogle af de fremtrædende egenskaber hos ekstremt ambitiøse karrierefolk.

Rolig udenpå, kaos indeni

Og det begynder også at gå galt for mange ledere, hvis de bliver ramt af angst og bekymringer, påpeger DeLong.

"Ja, dybest set er de bange for ikke at gøre det godt nok. Men angsten fodres i høj grad også af vores samfund og virksomheder, som kræver mere og mere af os," siger DeLong.

"Vi lever i en tid, som i sig selv er angstfremkaldende. Der er mindre sikkerhed i jobbet, mange er overbebyrdet med arbejde og får hele tiden læsset nye opgaver oveni, konkurrencen er benhård, kravene stiger, og medarbejderne skiftes ud med alarmerende hast.

"Jeg har set topledere, fremtrædende advokater, virksomhedsledere og investeringsguruer, som bliver så viklet ind i angst, at Woody Allen kunne gå hjem og lægge sig," siger professoren.

"På overfladen er de rolige og kontrollerede, men indeni hersker angsten, som får dem til at lukke ned for nye muligheder. De holder sig til dét, de ved, de kan. De lytter ikke længere til andre, overlever på rutinen, men har det bestemt ikke godt. Og fremfor alt udnytter de ikke længere deres potentiale. "

Tre angstfremkaldere

Ifølge Thomas DeLong er der tre overordnede grunde til angst blandt ambitiøse ledere: Formålsløshed, isolation og meningsløshed.

De tre hænger sammen i et spind, og DeLong beskriver, hvordan ledere, som tidligere har været vildt engageret i deres arbejde, pludselig begynder at føle sig udenfor. De mister engagementet og oplever en snigende meningsløshed, som smitter af på deres arbejde.

"Mange mister retningssansen. De spørger sig selv, om de overhovedet har nogen betydning for virksomheden: Hvad laver jeg her? Er der nogen, der lægger mærke til mit arbejde?," forklarer DeLong.