Business

Hollywoodstjerner på tvangsauktion

Selvom man er en stor stjerne med masser af penge, så er det ikke ensbetydende med, at man lever resten af livet i sus og dus.

Faktisk er der verdenskendte skuespillere og sangere, der har tjent millioner af dollars, som befinder sig i dybe , sorte gældshuller i deres karrieres efterår.

Her kan du læse fire eksempler på store stjerner, der kun kunne se på, men deres hjem blev solgt på tvangsauktion.

Burt Reynolds

Da skuespiller Burt Reynolds var på toppen af sin karriere i 70'erne, ville det have medført latterkramper, hvis man sagde, at han en dag kunne gå konkurs. De mange rare dollars strømmede ind takket være sine hovedroller i filmene "Smokey And The Bandit" , "The Longest Yard" og "Deliverance".

Karrieren gik dog en smule på hæld i 80'erne og efter en bitter skilsmisse i 1993 fra skuespillerinden Anderson begyndte den økonomiske nedtur for alvor at tage fart for Reynolds.

Han stod pludselig med en gæld på 10 millioner dollar og selvom han forsøgte med et comeback, der gav moderat succes i slutningen af 90'erne, så var det ikke nok til at få privatøkonomien på fode igen.

De økonomiske problemer har plaget den nu 75-årige Burt Reynolds lige siden, men i august blev hans gældssatte hjem i Florida sat på tvangsauktion, fordi huset fortsat har en ubetalt gæld på 1,2 millioner dollar.

Toni Braxton

Den kønne og talentfulde sangerinde, Toni Braxton, er blevet smidt ud af sit hus i Georgia, fordi hun ikke er i stand til at betale af på sit boliglån, der lyder på 1,5 millioner dollar.

Før i tiden havde Braxton (44) dog ingen problemer med at tjene ind til gården og gaden, da hun solgte millioner af albums og især høstede hun stor succes med singlen "UnBreak My Heart", som lå på toppen af hitlisterne i 1993.

Toni Braxton har haft finansielle problemer i del år efterhånden og har hele to gange begæret om personlig konkurs - senest i 2010.

Nicolas Cage

I starten af 80'erne dukkede en ny talentfuld skuespiller op i Hollywood, da Nicolas Cage var med i film som "Valley Girl" og Birdy. Karrieren tog dog for alvor fart i midt-halvfemserne, da Cage vandt en Oscar for sin hovedrolle i Leaving Las Vegas, hvor han spillede en dybt alkoholiseret mand. Derefter var vejen banet for store hovedroller i en række actionfilm, der indbragte en særdeles pæn profit.

Sidste år kom det dog frem, at den nu 47-årige Cage befandt sig i en dyb, dyb finansiel krise. Han skyldte I alt 14 millioner dollar (73 millioner kroner), fordi han ikke havde oplyst sin indkomst fra nogle middelmådige film mellem 2002-2004.

Efterfølgende blev Cages pragtvilla i Bel Air til en værdi af 35 millioner dollar (185 millioner kroner) sat på tvangsauktion. Mindsteprisen på auktionen var dengang 10,4 millioner dollar, altså kun en tredjedel af husets egentlig værdi. Alligevel kom der ikke nogen bud.

LaToya Jackson

Michael Jacksons søster blev aldrig lige så kendt som sin nu afdøde bror, selv om hun altid har higet efter succes. Hun begyndte sin solokarriere som sangerinde i 1980, men nåede aldrig op på siden af Michael, Janet og andre af sine søskende.

LaToya er nok mest kendt for sin nøgne optræden i mandebladet Playboy, hvilket betød at hun i vidt omfang blev udstødt af den øvrige Jackson-familie.

Hendes formue nåede aldrig op på stormfulde højder, men alligevel havde hun en moderat pæn indtjening for sin deltagelse i diverse tv-shows. Indtægtskilden tørrede dog ud med tiden, og i 2009 blev hendes luksuslejlighed i Las Vegas kastet for løverne i en tvangsauktio