Business

Rigmand: Pas på din første million

Penge betyder ikke længere noget for rigmanden Per Wimmer, siger han. De mange millioner, der har givet ham den ultimative økonomiske frihed, har han tjent på at starte sin egen investeringsbank i London. I klippet ovenfor kan du se, hvordan Per Wimmer beskriver sit forhold til millionerne og friheden, de medfører.

Den 42-årige rigmanden Per Wimmer giver her sine råd til, hvordan man skal håndtere den første million, man tjener.

"Den første million, man tjener, er faktisk den bedste. Det er også altid den sværeste. De næste millioner er meget nemmere at tjene. Man skal lige over den første hurdle. Men husk én ting: Når du har tjent den første million, så pas godt på den, for det er samtidig også den første million, der er den nemmeste at tabe," siger Per Wimmer i indslaget ovenfor.

I indslaget fortæller han også om, hvordan han oplever det at have så mange penge, at han kan gøre præcis som han vil alle årets 365 dage.