Her er Danmarks mest magtfulde topchefer
Se listen: De ti mest indflydelsesrige topchefer i Danmark.
Hvem har mest indflydelse i dansk erhvervsliv? Hvordan rangerer topcheferne imellem hinanden?
Erhvervskommentator Niels Lunde har samlet 100 danske topchefer i en bog af samme navn. Vi har taget toppen af listen og fået begrundelserne for, hvorfor netop disse topchefer er placeret i top ti over de mest indflydelsesrige danskere i toppen af dansk erhvervsliv. Se listen i boksen til højre.
"Jeg har iagttaget erhvervslivet i mange år, og jeg kan konstatere, at de mennesker, som kommer til tops i erhvervslivet, er anomyme, handlekraftige slidere frem for kendte mennesker, der hopper rundt i det offentlige rum," siger Niels Lunde.
Ydmyge topchefer
Topcheferne øverst på magtlisten er ifølge Niels Lunde præget af ydmyghed og er generelt meget tilstede i 'maskinrummet' fremfor at bruge alt deres tid udadtil.
"Hvis man ser på de øverste på listen, er det alle nogen, der er meget tættere på driften, end man kan læse om i lærerbøgerne. Det med, at man som leder skal flyde oven på vandene, gælder ikke her," konstaterer Niels Lunde.