Business

Guide: Her bør du aldrig betale fuld pris

Nogle dagligvarer bør du ikke betale fuld pris for. Læs her hvilke

Når du skal fylde skabe og køleplads med dagligvarer, er det altid et godt sparetip at tjekke tilbudsaviser for den bedste pris. Men der er nogle varer, som det vil være ekstra dumt at betale fuld pris for, fordi de med meget stor sandsynlighed vil være på tilbud i en af supermarkedskæderne.

Spar på dagligvarer

Så meget kan du i gennemsnit spare:

  • Rynkeby Appelsinjuice 5,85 kr.
  • Pepsi Cola 7,75 kr.
  • Merrild Kaffe, rød 9,85 kr.
  • Smirnoff rød, 29 kr.
  • Nescafé Guld, 6,95 kr.
  • Carlsberg Pilsner 6,10 kr.
  • Respons, Shampoo 12,90 kr.
  • Ariel Color 25,50 kr.
  • Libero Comfort 46,45 kr.
  • Zendium, Classic 9,60 kr.
  • Ajax Universal 6,27 kr.
  • 3-stjernet, spegepålæg 10,45 kr.
  • Hatting Morgenbrød 10,35 kr.
  • Gøl Hotdog pølser, 13,90 kr.
  • Marmelade Den Gamle Fabrik 8,45 kr.
  • Whiskas kattemad, 4,40 kr.
  • Kærgården,smør, 5,80 kr.
  • Herkules Rugbrød 6 kr.
  • Knorr Béarnaise, pulver 8,45 kr.
  • Kellogg's Cornflakes 10 kr.
  • OTA solgryn 6 kr.
  • Haribo Matador Mix 5,50 kr.
  • Marabou, chokolade 5,40 kr.
  • Galle & Jessen pålægschokolade 5,95 kr.
  • Stryhn's Grovhakket 3,15 kr.

Kilde: Gordios Insight (tal fra Q3 2010)

Analysefirmaet Gordios laver tilbudsanalyser for dagligvarehandlen og holder derved øje med supermarkedernes tilbud hver uge.

Vi har listet en lang række varer op, som man stort set kan sige, altid er på tilbud

Christian Andersen, Product Manager, Gordios Insight

- Vi har listet en lang række varer op, som man stort set kan sige, altid er på tilbud, siger Christian Andersen, Product Manager, Gordios Insight.

Store besparelser

Analysefirmaet har i deres undersøgelse tjekket fire af de store supermarkedskæders tilbudsaviser (Superbrugsen, Føtex, Kvickly og Superbest). I listen til højre, kan du se listen over, hvilke varer det drejer sig om. Der er gode besparelser at hente i - i gennemsnit knap 30 procent af normalprisen.

Tilbuddene er, ifølge Christian Andersen, generelt blevet mere reelle efter markedsføringsloven blev strammet sidste år. Her blev det indført, at tilbuddet kun må gælde i en uge, og der ikke må have været et tilsvarende tilbud fire uger forinden.

Bryder stadig loven

- Tidligere kunne man opleve, at en vare stod i lange perioder med et tilbudsmærke, og kun sjældent var at købe til fuld pris. Men det har stramningerne i loven ryddet godt op i, selvom jeg stadigvæk oplever at enkelte supermarkeder ikke får fjernet tilbudsprisen på varen i den efterfølgende uge, selvom varen ikke længere er på tilbud i tilbudsavisen, siger Christian Andersen.

Konkurrencestyrelsen er i øjeblikket i gang med en analyse af konkurrencekulturen i dagligvarebranchen, da en tidligere undersøgelse fra 2009 viste, at der på brød, smør og mælk ikke var effektiv konkurrence på prisen.