Business

-Her er lønnen der gør dig lykkeligst

De rigeste mennesker er ikke de lykkeligste, viser ny undersøgelse.

Der er dårligt nyt for mennesker med gigantlønninger. Trods en stor månedlig løncheck, så er det ikke de højest lønnede, der er de mest lykkelige. Lykke-grænsen går nemlig ikke ved, om man har flere millioner kroner på bankkontoen.

For at have de allerstørste chancer for at blive lykkelig, skal man derimod have en årsindkomst på 454.000 danske kroner, viser et studie, omtalt på hjemmsiden lovemoney.com.

Hold dig under 550.000 kroner

Af de adspurgte med lige netop den indkomst, siger hver femte person, at han eller hun er så lykkelig som vedkommende overhovedet kan forestille sig at blive. Og det er den højeste procentdel af alle undersøgelsens adspurgte indkomstgrupper.

"Mennesker plejer at sige, at penge ikke spiller nogen rolle, men det ser altså ud til at penge spiller en stor rolle i forhold til, hvor lykkelige, vi er", siger forbrugerøkonom hos Lovemoney.com Ed Bowsher, der står bag undersøgelsen.

Mennesker plejer at sige, at penge ikke spiller nogen rolle, men det ser altså ud til at penge spiller en stor rolle i forhold til, hvor lykkelige, vi er

Forbrugerøkonom hos Lovemoney.com

Undersøgelsen viser desuden, at hvis du tjener mere end 550.000 kroner, er der stor sandsynlighed for, at du ikke er lige så lykkelig, som hvis du tjener mindre.