Business

Sådan får du billige flybilletter

Du kan spare flere tusinde kroner, hvis du kigger dig for, når du bestiller flybilletten til din sommerferie. Se de tre vigtigste råd herunder.

Prisen på dine flybilletter afhænger især af tre parametre, fortæller partner i rejsesøgemaskinen Momondo.com, Martin Lumbye.

1: Bestil i god tid

Det er meget afgørende for prisen på din flybillet, at du er i god tid med bestillingen. Bestiller du en flybillet til Paris to måneder i forvejen koster den cirka 1100 kroner. Køber du den dagen før rejsen koster billetten 1.775 kroner. Venter du med at bestille billetten til dagen før, koster billetten til Paris hele 4.800 kroner, viser gennemsnitspriser fra rejsesøgemaskinen Momondo.com.

2: Rejs på en hverdag

Efterspørgselen er ikke så stor på tirsdage, onsdage og torsdage, som på dage, der grænser op til en weekend. Der er store penge at spare ved for eksempel at flyve tirsdag frem for fredag.

3. Sammenlign priser

Sammenlign priser hos forskellige hjemmesider. Mange forskellige agenter og salgssteder har adgang til at sælge det samme flysæde. Derfor kan prisen på nøjagtig det samme flysæde være forskellig, alt efter hvor du køber din billet. Agenter som mrjet.dk og Travelstar.dk kan dermed sagtens sælge den samme billet men til forskellig pris. Momondo.com bryster sig dog af at have samlet alle søgemaskinerne på deres site, hvorfor en søgning her, ifølge dem, er tilstrækkeligt.