Business

-Sådan sparer du penge på benzin

Den rekordhøje benzinpris har igen gjort det aktuelt at tænke over hvad, hvor og hvordan, du tanker.

Benzinen er nu så tæt på 13 kroner literen, som den overhovedet kan komme. Tirsdag klokken 10 stiger den vejledende pris på blyfri 95 oktan til 12,99 øre. Det er den højeste pris nogensinde.

Dermed skal man nu betale knap 780 kroner for at fylde en tank på 60 liter, hvis man regner med de store benzinselskabers vejledende priser.

Men der er mange kroner og øre at spare, hvis man ser sig for og tænker sig en lille smule om, inden man bevidstløst drejer ind på den nærmeste benzinstation.

Her er en række tip til, hvordan du sparer penge på benzin.

Tjek priserneTank, når du ser billig benzinTank i et område med mange benzinstationerTank om morgenenKøb en benzinøkonomisk bilFind den mest benzineffektive vejKør økonomiskKør flere sammen

1. Tjek priserne

På nettet kan du lynhurtigt tjekke, hvor det bedst kan betale sig at tanke netop nu.

Tjekbenzin.dk og benzinpriser.dk fører begge opdaterede lister over de billigste benzinstationer her og nu. Almindelige bilister melder ind med pristip fra hele landet.

2. Tank, når du ser billig benzin

Lad være med at vente til tanken er tom, før du tanker benzin. Fyld i stedet tanken op, når du alligevel kommer forbi en tank med lave priser.

3. Tank i et område med mange benzinstationer

Hold dig fra landområder med mange kilometer mellem benzinpumperne. De billigste priser får du der, hvor konkurrencen er - typisk på indfaldsvejene til de store byer eller ved andre trafikknudepunkter.

4. Tank om morgenen

Det er typisk billigst at tanke om morgenen - før kl. 10. Mellem klokken 10 og 15 sætter de fleste tankstationer ind med listepriser, så i det tidsrum er benzinen dyrest. Derefter begynder den at falde igen.

5. Køb en benzinøkonomisk bil

Kører du i en stor øse eller en gammel spand, er det selvfølgelig værd at overveje at skifte den ud med en yngre, mere benzinøkonomisk model eller en dieselbil.

På Færdselsstyrelsens hjemmeside www.hvorlangtpaaliteren.dk kan du tjekke hvilke biler, der kører længst på literen.

6. Find den mest benzineffektive vej

Den hurtigste rute ikke altid er den korteste eller den mindst benzinkrævende - gå ind på dgs.dk, eniro.dk eller krak.dk og find den korteste vej til dine faste ruter, fx til og fra arbejde.

Husk også at overveje faktorer som bakker, stoplys og risiko for kødannelse, der kan påvirke brændstofforbruget.

7. Kør økonomisk

Et helt kapitel for sig selv, som virkelig kan få literne til at række meget længere. Nogle af de vigtigste tip er:

  • Få motoren tjekket og rens luftfilteret
  • Hold det anbefalede dæktryk
  • Undgå tomgang
  • Begræns antallet af stop og accelerationer
  • Accelerer med jævne gearskift - sejtræk såvel som for mange omdrejninger koster ekstra benzin
  • Undgå unødig vægt i fx bagagerum og vindmodstand i åbne vinduer og tagbagagebærer
  • Vær forudseende i trafikken og hold jævn fart

8. Kør flere sammen

Kan du holde ud at smalltalke på vej til arbejde eller på en tur fra landsdel til landsdel, så er samkørsel selvfølgelig en effektiv måde at spare benzin.

På pendlernet.dk, gomore.dk og turen.dk kan du finde passagerer til din bil eller en bil at være passagerer i.