Nye skattesatser på vej
Der kan komme skattelettelser for 35 milliarder kroner med det nye skatteudspil.
Det skal kunne betale sig at arbejde - det er essensen i forslaget. Men hvordan ser det ud, når man graver længere ned i detaljen.
De vigtigste ændringer i personskatten
Lavere mellem- og topskat (12 milliarder kroner)
· Mellemskatten på 6 procent afskaffes
· Grænsen for topskat sættes op med 36.000 kr. til 388.000 kroner
· Topskatten sænkes med 1½ pct.-enheder fra 15 til 13,5 procent
· Skatteloftet sænkes til 50 procent (54,7 inkl. Arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat)
Lavere bundskat og højere beskæftigelsesfradrag (20 mia. kr.)
· Bundskatten sænkes med 1½ pct.-enheder (bundskat og sundhedsbidrag slås sammen)
· Beskæftigelsesfradraget sættes op til 7 procent, dog maksimalt 22.300 kroner
· Øget tilskud til friplads i daginstitutioner for enlige forsørgere.
Konsekvernser for danskerne
Nedenstående viser hvad Skattekommissionens forslag vil betyde for forskellige typer familier:
* For et par med to børn i ejerbolig og med en lønindkomst på 600.000 kroner tilsammen om året vil de have 120 kroner mere til deres rådighed om året.
* For et par med to børn, også i ejerbolig, men med en samlet årsindkomst på 800.000 kroner vil få 7260 kroner mere om året.
* Mens et tredje par med ejerbolig og en samlet indkomst om året på 1,1 millioner kroner vil få 36.940 kroner ud af forslaget, hvis det altså bliver vedtaget på Christiansborg.