Business

Obama vil skabe 4 millioner nye job

USA's kommende præsident, Barack Obama, er klar over, at den amerikanske økonomi skal have hjælp - og det skal hans stimulus-pakke på 775 milliarder dollar hjælpe med til.

Pakken har, ifølge den kommende præsident, potentiale til at skabe omkring 4 millioner nye jobs gennem øgede offentlige udgifter. Desuden ønsker han at indføre skattelettelser.

Og der er behov for en hurtig reaktion, eftersom arbejdsløsheden blot bliver ved med at stige.

Så sent som i fredags kom der arbejdsløshedstal for december i USA.

Der gik 540.000 jobs tabt i december i 2008 og arbejdsløsheden er nu 7,2 procent.

Alt i alt gik der 2,6 millioner jobs tabt i hele 2008, hvilket er der største antal siden 2. Verdenskrig.

"Det er ikke for sent at ændre kurs, men kun hvis vi omgående foretager os noget drastisk, sagde barack Obama.

Obama præsenterede en detaljeret plan for landets økonomi og hvis, der bliver gjort noget nu kan arbejdsløsheden falde med 1,8 procentpoint ved slutningen af 2010.

"Hvis der ikke bliver gjort noget nu vil recessionen fortsætte i flere år og arbejdsløsheden vil stige enormt, lød det fra Barack Obama.