Business

Oprør på Facebook mod hjælpepakker

Danske låntagere med fastforrentede lån går nu til angreb på regeringens hjælpepakker. De vrede låntagere vil ikke finde sig i, at flexlånere har fået "statshjælp."

477 personer har indtil videre meldt sig under fanerne i Facebook-netværket "Gruppen for låntagere med fastforrentede lån," og bakker dermed op om protesten.

"Vi vil ikke betale for rentetilpasningslånenes spekulation! Vi siger nej til statslig indgriben på de fastforrentede låntageres regning! Vi vil høres af de ansvarlige politikere!" hedder det blandt andet på hjemmesiden.

Gruppen, der er oprettet af rådgivningsvirksomheden RealRåd, har desuden startet en underskriftsindsamling med det formål at "råbe politikerne op." Hvad de vrede låntagere iøvrigt håber på at opnå, fremgår ikke af hjemmesiden.