Kæmpe formuetab er gift for forbrugslysten

De meget store prisfald på aktier, og de senere års nedtur på boligmarkedet har givet danskerne tab, som nærmest aldrig er set større. Det ventes nu at lede til en brat nedgang i det private forbrug, hvilket risikerer at trække hele aktiviteten i dansk økonomi ned, mens arbejdsløsheden går op, skriver Berlingske Business.

Hele 680 milliarder kroner eller lige så meget som 125.000 kroner per indbygger fra yngste spædbarn til ældste olding. Eller næsten lige så meget, som der kræves op i skatter og afgifter herhjemme på et helt år.

Så helt ufatteligt store summer er barberet af danskernes private formuer over de sidste knap to år. En familie på fire personer har måttet vinke farvel til en halv million kroner, siden for­muerne toppede herhjemme i begyndelsen af 2007.

Boligpriser og aktiekurser ned

Det er den dramatiske nedtur i både dansk og international økonomi, som på én og samme tid har presset boligpriser og aktiekurser ned. Det er endda sket med en fart, som ikke er set mere voldsom i årtier. Oven i det kommer så også faldende pensionsformuer, som nu er på vej ned for første gang i mands minde trods rekordstore årlige indbetalinger.

Det viser en omfattende kortlægning af danskernes formuer, som Berlingske Business har udarbejdet i samarbejde med Jyske Bank og som tager afsæt i de seneste tal fra Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik, Realkreditrådet og Forsikring og Pension.

Det historisk store dyk i danskernes formuer lægger et massivt nedadgående pres på det private forbrug, fordi mange pludselig føler sig fattigere. Der er allerede flere klare tegn på, at forbruget nærmest styrtdykker efter flere gode år. Butikkernes salg af varer lå i september fem procent lavere end for ét år siden. Det er en af de største nedture i nyere tid. Salget af nye personbiler lå i september 12 procent lavere end samme måned sidste år. Boligsalget står i stampe, og byggefag, rejsebureauer og møbelbutikker klager deres nød, fordi danskerne pludselig bruger færre penge.

Charterbranchen alene anslår, at den voldsomme ned­smeltning i international økonomi vil føre til et kæmpe dyk i omsætningen på én, måske endda to milliarder kroner alene i år, svarende til et fald på op mod 20 procent.

"Det private forbrug er helt underdrejet. Der er tilmed ikke udsigt til, at det retter sig igen lige med det samme," siger seniorøkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt.

På overfladen ser danskernes privatøkonomi fortsat robust ud. Arbejdsløsheden er nærmest den laveste nogensinde, og lønnen stiger pænt hos mange faggrupper. Til næste år er der tilmed udsigt til en lille lettelse i skatten på almindelige indkomster.

På det seneste er prisen på især olie og benzin også faldet ganske betydeligt. Det dæmper inflationen og øger dermed danskernes realløn og købekraft. Den Europæiske Centralbank (ECB) og dermed også Danmarks Nationalbank har også sænket renten, hvilket er med til at gøre livet lidt lettere for boligejere eller andre med gæld.

"Men de store fald i boligejernes friværdi og den markante nedtur på aktiemarkedet giver danskerne et meget stort formuetab, der er ren gift for forbrugslysten," siger Niels Rønholt.

Siden begyndelsen af 2007 er boligejernes samlede friværdier faldet med 350 milliarder kroner. Andre 330 milliarder kroner er forduftet ud i den blå luft hos private husholdninger på aktiemarkedet.

Det gælder, hvis både aktier i fri opsparing, eller aktier købt via en investeringsforening eller pensionsdepot tælles sammen. Samlet giver det en helt enorm nedbar­bering af danskernes formuer på 680 milliarder kroner. Det er første gang siden midt­firsernes alvorlige krise i dansk økonomi, at formuerne falder så meget på så kort tid. Formuefaldet er endda større nu end dengang - selv hvis det sættes i forhold til danskernes højere indkomster og velstand.

"De store formuefald er en væsentlig årsag til den sløje udvikling i det private forbrug. Da formuerne voksede, skød forbruget i vejret, fordi færre lagde penge til side, og mange belånte deres friværdier. Af samme grund steg forbrugskvoten - altså forbrugets andel af den disponible indkomst - kraftigt under den hastige optur i dansk økonomi frem til efteråret 2006. Nu er udviklingen den stik modsatte," siger Niels Rønholt.

Den aktuelle nedgang i forbrugskvoten ser tilmed ud til kun lige at være begyndt. Det er inden for de seneste måneder, at de første sikre tegn på nedgang er sat ind. Så udsigten for det private forbrug, der årligt løbet op i mere end 800 milliarder kroner, og som er fødekilde for halvdelen af al økonomisk aktivitet i Danmark, er alt andet end lys.

"Men der bliver næppe tale om et liv på vand og brød. Niveauet for det private forbrug er højt efter flere gode år. Men væksten tager betydeligt af. Så vi står foran en mere barsk fremtid, som indfinder sig efter de senere års økonomiske optur," siger Niels Rønholt.