Business

Guide: Sådan klarer du finanskrisen

Finans.tv2.dk guider dig gennem finanskrisen. Find din egen aldersgruppe herunder:

18-25 år

I begyndelsen af 20'erne er din økonomi typisk meget simpel. Man bruger, hvad man tjener. De 18-25-årige lægger derfor næppe mærke til finanskrisen, da de ikke har en formue, der bliver påvirket af blandt andet de faldende aktiekurser. Ligeledes har helt unge mennesker sjældent store lån med variabel rente som kunne påvirkes af krisen.

Gode råd:

Lever du fornuftigt uden store forbrugslån, kan du være ligeglad med finanskrisen.

Har du derimod store forbrugslån på 200.000 kroner eller derover, kan finanskrisen i perioder have gjort dem dyrere på grund af rentestigninger. I den situation bør du skære dine udgifter kraftigt ned, eller arbejde noget mere, så du kan tjene flere penge.

26-35 år

Du har typisk en lidt anstrengt økonomi, der kan være belastet af studielån. Mange er begyndt at skabe familie og har gæld til hus og bil med variable renter - og finanskrisen slår netop ned på folk med variable renter, fordi der skal betales en højere ydelse på lånene.

Er du til gengæld så heldig at du endnu ikke er kommet ind på boligmarkedet og endnu ikke er begyndt at spare op, er du en af finanskrisens vindere. Krisen er nemlig en glimrende mulighed for at komme billigt ind på boligmarkedet og ligeledes en god mulighed for at komme i gang med en pensionsopsparing. Hvis du begynder at spare op til pensionen nu, vil dine pensionspenge vokse hurtigere, end hvis du var begyndt at spare op i aktier for et år siden.

Gode råd:

Hvis du endnu ikke er begyndt at spare op, har du ikke tabt noget på krisen. Til gengæld har du en god mulighed for at købe 'billige' aktier som almindelig opsparing eller i din pensionsopsparing.

Har du allerede større huslån, kan du bruge finanskrisen til at kigge nærmere på din risiko i dine opsparinger. Begyndte du at spare op i værdipapirer for to år siden, vil du i dag have en mindre procentdel af opsparingen i aktier, fordi finanskrisen har barberet en stor del af værdien væk. Derfor bør du gøre som alle fibre i kroppen skriger, at de ikke har lyst til: Køb flere aktier. Så kan du nemlig komme op på det risikoniveau, som var dit udgangspunkt. På den måde vil du hurtigere hente det tabte hjem igen.

36-45 år

Mange er godt i gang med familielivet. Det er en periode med et højt forbrug på alle fronter. Der er lån til hus og bil sideløbende med, at børnene vokser op. De store faste udgifter betyder, at man er meget rentefølsom, hvorfor finanskrisen rammer hårdt. Denne gruppe bliver derfor ramt direkte på rådighedsbeløbet. Derudover tærer finanskrisen på værdierne af hus og opsparing.

Gode råd:

Spar eventuelt lidt mere op for en sikkerheds skyld. Vær bevidst om dit forbrug og skær det værste fedt væk. I en familie kan I formentlig spare et par tusinde kroner ved at handle dagligvarer i de billigste butikker.

Har du store lån med variable renter, kan du overveje, om det er bedre at lave dine lån om til fastforrentede. Selvom du er i en periode af dit liv, hvor du tjener godt har du også store udgifter, og mange kan ikke lige lave om på deres livsmønster, selvom renten stiger. Overvej derfor dit variable lån.

Hold godt fast i dit job. Krisen kradser på både formue og gæld og det er derfor vigtigt at du i det mindste har din løbende indtjening.

I din pensionsopsparing bør du holde fast i den strategi, du har lagt. Hvis du begynder at ændre i din strategi risikerer du at komme galt af sted. Brug eventuelt krisen til at sikre dig, at din risikoprofil er, som du ønsker.

46 - 55 år

Mange løsriver sig økonomisk fra sine børn i denne periode og rådighedsbeløbet bliver dermed større. Formuen er godt polstret og derfor kan du i højere grad tillade dig at beholde de variable lån.

Gode råd:

Din formue og dine opsparinger er formentlig faldet i værdi på grund af finanskrisen. Men du kan vælge at slå igen ved at bruge krisen offensivt. Overvej, om det netop nu, hvor aktierne er billige, er værd at bruge dit øgede rådighedsbeløb til at spare ekstra op i de næste tre til fem år. Når du sparer op netop nu får du meget for dine penge.

Ligger du i slutningen af denne periode, nærmer du dig også udbetalingstidspunktet. Derfor kan du også med fordel genoverveje din risiko på dine eksisterende pensionsopsparinger.

56 - 65 år

I denne alder vil du ofte have en stor nettoformue med hus, bil og opsparing på aktivsiden. Finanskrisen betyder formentlig, at du får højere renter på dine obligationer, som du oftest har mange af i din pensionsopsparing i denne alder.

Er du i begyndelsen af denne periode er det ikke nødvendigvis en stor katastrofe, at din pensionsopsparing har mistet noget værdi. Der er stadig en del år, hvor det kan rette sig op.

Du har ikke så meget løn tilbage i dit arbejdsliv og du er så langt henne, at du ikke kan nå at korrigere så meget. Hvis du har haft en fornuftig risikoprofil i din pensionsopsparing i de seneste år, har du næppe store problemer med finanskrisen.

Gode råd:

Har du i din pensionsopsparing haft en stor overvægt af aktier, kan du risikere at have tabt 30 til 40 procent af din opsparing. Hvis du ligger med et stort tab, er der ingen garanti for, at tabet kan hentes i løbet af en kort periode. Ud fra devisen om, at du ved, hvad du har, men ikke hvad du får, bør du i denne lidt kedelige situation genoverveje din risikoprofil.

Guiden er udarbejdet i samarbejde med Kim Valentin, der er direktør for det uafhængige rådgivningsselskab, Finanshuset i Fredensborg og Nordeas chefstrateg Henrik Drusebjerg.