Business

C20: Store udsving dagen igennem

Det, der fra morgenstunden lignede et pænt comeback for de danske aktier endte med at gå i sig selv igen, og fondsbørsen i København lukkede atter i rødt.

Der var ikke tale om en nedslagtning som den, det danske aktiemarked blev udsat for mandag, men de store banker var hårdt ramt. C20-indekset lukkede 1,6 pct. lavere i niveau 307,71, og dermed har eliteindekset ikke ligget lavere siden april 2005.

Det var småt med nyheder fra de danske selskaber tirsdag, så dagens fokus var på udlandet, hvor især Federals Reserves beslutning om at oprette en fond, der skal købe commercial papers, problemerne i Island samt EU's nye indskydergaranti på 50.000 euro tiltrak sig opmærksomhed.

Danske Bankfår tirsdag et par minusser i karakterbogen hos udenlandske finanshuse, efter mandagens nedjustering. Således sænker Deutsche Bank tirsdag sin anbefaling på aktien til 'sell' fra 'hold', mens kursmålet saves næsten en tredjedel ned til 101 kr. fra før 149.

Også Goldman Sachs mener, at aktiens potentiale er mindsket og sænker derfor kursmålet fra 170 til 139 kr. Investeringsbanken fastholder dog den positive anbefaling 'buy'.Danske Bankfaldt 9,2 pct. til kurs 101,75, mensNordeaendte 6,1 pct. lavere i 57,5.

Nordeablev også ramt af en negativ anbefaling. Den kom fra Keefe Bruyette & Woods, der sænkede sin anbefaling af den pannordiske bankaktie til 'underperform' fra 'market perform'. Kursmålet sænkes til 87 svenske kr. fra førhen 93 svenske kr.

Det var også en anbefaling, der sendteGenmabop med 4,1 pct. til kurs 281,5. Goldman Sachs fastholdt anbefalingen 'conviction buy', med et kursmål på hele 558 kr. Desuden blevGenmabi Børsen tirsdag igen nævnt som mulig opkøbskandidat. Engelske Telegraph bragte rygterne til torvs mandag.

SASendte 2,8 pct. lavere i kurs 31,5 efter en trafikstatistik, der skuffede med hensyn til trafikvæksten og belægningen, men viste en uventet god udviklingen i indtjeningen (yielden).