Hawking: Mennesket overlever kun i rummet

16x9

Menneskeheden overlever kun ved at kolonisere verdensrummet, mener fysikeren

Risikoen for at en katastrofe ødelægger Jorden er så stor, at menneskeheden kun kan overleve ved at kolonisere verdensrummet.

Det mener den verdensberømte fysiker Stephen Hawking.

Han forudser, at der vil være en permanent bemandet base på Månen om tyve år og en koloni på Mars om fyrre. Men det er ikke nok, hvis menneskeheden skal overleve.

"Vi vil ikke noget steds finde noget så rart som Jorden, medmindre vi rejser til at andet stjernesystem", siger Hawking ifølge nyhedsbureauet AP. Han er i øjeblikket i Hongkong, hvor han blev modtaget som en rockstjerne: Alle billetter til hans gæsteforelæsning er allerede revet væk.

Vigtigt for menneskeheden
Spørgsmålet er for Hawking, om mennesket i de kommende 100 år kan undgå at ødelægge egne livsbetingelser. Lykkes det, vil det ifølge hans overbevisning da formentlig være teknisk muligt at overleve i rumkolonier uden længere at have brug for Jorden.

"Det er vigtigt for menneskeheden at sprede sig ud i verdensrummet for at sikre artens overlevelse ... Livet på Jorden løber en stadigt større risiko for at blive udslettet ved en katastrofe, så som global opvarmning, atomkrig, en genmodificeret virus eller andre risici, som vi endnu ikke har forudset." Det mener den nu 64-årige forsker, der lider af en sklerose, kaldet amytrofisk lateral sklerose eller ALS. Hawking kommunikerer derfor med omverdenen via en computer.

Hawkings seneste tanker udløser en smule forbavselse blandt kolleger, beretter AP.

Tankerne er i al fald noget af et brud med Hawkings normale forskningsfelt, mener fysikeren Alan Guth fra det ansete Massachusetts Institute of Technology, MIT, noget forsigtigt.

Nemmere løsninger
Men "taler han om de kommende 100 år og tiden derefter, så er der da mening i at tale om verdensrummet som den ultimative redningsbåd," indrømmer Guth. Han mener dog ikke at den teknisk-videnskabelige udvikling vil gøre det tillokkende at forsøge at overleve på hverken Månen eller Mars i sammenligning med Jorden.

"Jeg mener, at en underjordisk base, for eksempel på Antarktis, vil være nemmere at bygge end [en base] på Månen," anfører han.

Det er astrofysikeren Joshua Winn, ligeledes fra MIT, enig med Guth i.
"Udsigten til at kunne kolonisere andre planeter ligger langt ude i fremtiden, det må man indse," mener Winn. Han noterer sig også, at Hawkings synspunkter ligger langt fra dennes forskningsindsats inden for højt teoretisk fysik.

Legenden Sagan
Det er imidlertid ikke så usædvandligt, at forskere inden for et felt gør sig tanker om andre spørgsmål - som også kolonisering af verdensrummet, for eksempel. Før Hawkings er også en astrofysiker som nu afdøde Carl Sagan blevet kendt for at træde helt ud af forskerrollen og arbejdet på flere af det amerikanske rumagentur NASAs ubemandede rummissioner i solsystemet. Ved siden af beskæftigede han sig med mulighederne for mulighederne for at få kontakt med intelligent liv, der hører hjemme uden for solsystemet, samt menneskets kolonisering af verdensrummet og betingelserne for denne kolonisering.

Også i offentligheden mindre navnkundige forskere har beskæftiget sig med koloniseringen af verdensrummet som led i menneskets mulighed for at overleve truende katastrofer.

Strandet på Jorden
"Vi lever på en lille planet, der er dækket af knogle efter udryddede dyrearter, hvilket beviser, at sådanne katastrofer rutineagtigt indtræffer". Sådan sagde professor i astrofysik ved det anset Princeton University i USA, J. Richard Gott III, da web sitet Space.com i 2001 spurgte ham og to andre om deres syn på koloniseringen af verdensrummet.

Også Gott pegede, som Hawking nu gør det, på truslen fra såvel asteroidekollisioner med Jorden som klimatiske, økologiske og menneskeskabte katastrofer.

Det er vigtigt at lægge pres på regeringer for at opretholde bemandet rumfart, mente han. For udsultes denne rumfart, ender vi i en situation, hvor den teknologiske udvikling på området går så meget i stå, at vi til sidst opgiver det hele.
Det vil "efterlade os strandet på Jorden", påpeger han.

"Altså bør vi kolonisere verdensrummet, mens vi har chancen," konkluderer han.

Nissen kan flytte med
Også den internationalt mere kendte fysiker Freeman Dyson, ligeledes fra Princeton, gav over for Space.com udtryk for, at det var vigtigt at tænke i en kolonisering af rummet:
"Vi kan så overlade det til vore efterkommere, hvorvidt man bør udvide menneskehedens livssfære ... Det er nok, at vi giver dem valgmuligheden," sagde han - selv om han indrømmede, at han selv ville elske at se nyt liv opstå på indtil da golde kloder.

Han advarede dog også om, at de problemer, vi kender med forurening, overbefolkning osv. som nissen nemt kunne flytte med, når menneskeheden flyttede ud - hvis ikke man løste de menneskeskabte problemer forinden.

Det private erhvervsliv
Den mest optimistiske af det trekløver, Space.com talte med, var forfatteren Sid Goldstein.

"Jeg tror, at det kan lade sig gøre at lade mennesker leve uafhængigt i verdensrummet i løbet af 10 til 15 år, hvis vi tager det her alvorligt," anførte han på baggrund af en analyse af området.

Problemet er efter hans mening, at hele projektet gribes forkert an. Skal menneskeheden flytte ud i verdensrummet, kræver det stort engagement og store investeringer fra det private erhvervslivs side. Man kan ikke overlade det til de eksisterende, regeringsfinansierede rumagenturer, påpegede han:

"Stoler vi på regeringen, når det gælder at få os ud i rummet, kan vi forvente forsinkelser, budgetoverskridelser og i sidste ende fiasko," mente han.
I stedet skal regeringerne efter hans mening skabe incitamenter for den private sektor, så den udvikler den effektive teknologi, der er nødvendig for bemandet rumrejse i større skala. Disse incitamenter skal tilrettelægges, så de samtidig styrker den økonomiske udvikling og miljøteknologien, fortsatte han.

Guleroden for den private sektor skal ifølge Goldstein være udsigten til udvikle energiprojekter i rummet, udvinding af råstoffer på andre kloder og på asteroider samt udviklingen af nye eksotiske materialer.

"Fortalere for rumperspektivet er nødt til at gøre det bedre, når de forklarer den generelle offentlighed, hvor meget det vil koste, hvor lang tid det vil tage, hvad vi vil få ud af det og konsekvenserne, hvis vi taber det på gulvet," sagde han til Space.com

Nu har Hawking også 'meldt sig på holdet', der mener, at vi må satse på verdensrummet, hvis menneskeheden skal overleve.