Storebæltsbroen fylder ti år

16x9

Ingen ville have den for 10 år siden _ i dag vil ingen undvære broen over Storebælt

Storeb√¶ltsbroen har ti √•rs f√łdselsdag i morgen. Succesen har v√¶ret overv√¶ldende. Broen har bundet Danmark t√¶ttere sammen og er blevet popul√¶r.

Frygten var stor, da Storeb√¶ltsbroen blev debatteret heftigt i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne. Arbejdsl√łsheden ville skylle ind over Fyn og Vestsj√¶lland, milj√łet ville lide uoprettelig skade, og behovet for broen var til at overse. I en meningsm√•ling fra 1989 erkl√¶rede 57 procent af danskerne sig som modstander af broen.

Broen blev som bekendt bygget og i morgen er det 10 √•r siden, at dronning Margrethe √•bnede Storeb√¶ltsbroen, og det har v√¶ret 10 √•r, der har omvendt danskerne. Broen er blevet en stor succes, som har bundet Danmark t√¶ttere sammen, og √łkonomien er god.

Broen er betalt ud om 15 år
Rejsetiden er skrumpet med halvanden time, så danskerne ser mere til hinanden. Set i forhold til 1997, som var det sidste år med færger, krydser tre gange så mange biler i dag Storebælt. Dobbelt så mange mennesker passerer bæltet i tog.

"For hele Danmark har broen v√¶ret en succes, og der er grund til at √łnske tillykke til de politikere, der tog beslutningen, men ogs√• til dem, der driver den. Den er meget veldreven," siger trafikforsker ved Aalborg Universitet Henrik Harder.

√ėkonomien er ogs√• god. S√• broen, der kostede 21,4 milliarder kroner i 1988-priser, er betalt ud om 15 √•r.

Skrækscenarier gjort til skamme
For lokalsamfundene var frygten, at arbejdsl√łsheden ville vokse, n√•r f√¶rgerne lukkede. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) regnede sig i 1993 frem til, at broen ville koste 2700 arbejdspladser og blot have f√• og sm√• positive effekter.

"Effekten var der. For de folk, der arbejde p√• f√¶rgerne, mistede deres job. Men de har efterf√łlgende f√•et et nyt arbejde eller er g√•et p√• pension, og det er faldet sammen med, at det er g√•et √łkonomisk godt i de efterf√łlgende 10 √•r. S√• det er ikke noget, man har m√¶rket. Ingen af skr√¶kscenarierne er blevet til virkelighed," siger forsker i transport√łkonomi ved AKF Morten Marott Larsen.

DN: Bekymringer har vist sig sande
Danmarks Naturfredningsforening (DN) f√łrte an i modstanden set fra milj√łets side, men selv om broen ikke har √łdelagt fugle- og fiskeliv, mener fungerende direkt√łr i DN Michael Leth Jess, at der var god grund til de kritiske r√łster.

"I forhold til de overordnede bekymringer for trafikken fik vi det trafikspring, vi frygtede. Stigningen i privattrafikken har v√¶ret enorm, vi har k√łproblemer p√• motorvejene og vi har f√•et den flytning af godstrafik til lastbiler, som vi frygtede," siger Michael Leth Jess.

K√łbenhavn og Malm√ł er pendlingsomr√•de
Trafikforsker Henrik Harder siger, at Storeb√¶ltsbroen f√łrst og fremmest har vist sig som et projekt, der binder Danmark sammen - men den har endnu ikke bundet Fyn og Sj√¶lland sammen i et pendlingsomr√•de, som √ėresundsbroen har gjort med K√łbenhavn og Malm√ł.

"Broen har bundet Danmark t√¶ttere sammen, men den har ikke bundet Fyn og Sj√¶lland t√¶ttere sammen. Prisen og den tid, man kan spare, har v√¶ret den helt rigtige l√łsning i et nationalt perspektiv," siger Henrik Harder.

Selskabet bag broen, Sund&Bælt, siger, at daglige pendlere er en meget lille del af forretningen. Der er registreret mellem 400 og 500 daglige pendlere, som benytter Brobizz.