Kvinde fængslet for kvindehandel

En 26-årig nigeriansk kvinde blev i dag varetægtsfængslet i 25 dage af en dommer i Københavns Dommervagt for en sigtelse om kvindehandel.

Kvinden har ifølge sigtelsen sammen med en række ukendte bagmænd truet en gruppe nigerianske prostituerede fra Vesterbro til at betale penge, som de tjente ved prostitution.

Ifølge sigtelsen skulle kvinden og bagmændene have sagt til kvinderne, at de skyldte penge for deres rejse fra Afrika til Europa.