SF kritiseres for populisme

16x9

SF's linie over for uro-magere får Radikale til at advare mod populisme

SF vil bruge tvangsfjernelser, mands­opdækning og rockerstrategi mod unge uromagere og bander for at stoppe den seneste tids uroligheder.

Udspillet får en hård medfart af De Radikales retspolitiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll, der advarer SF mod populisme. Han mener, der er gået politisk konkurrence i at se hårdest ud. På lang sigt er det social fore­byggelse, der skal til.

"Pas på med panik pga. halvanden uges uroligheder, lyder advarslen fra Simon Emil Ammitzbøll til Ritzau.

"Hvis tvangsfjernelse skal bruges som straf, så går SF for vidt. Den slags forslag hører vi normalt fra en anden kant," siger han.

Den radikale retspolitiske ordfører mener, at politiet har klaret den seneste tids uroligheder godt og har haft held til at dæmpe gemytterne.