Lugt bremser alle IC4-tog

16x9

DSB har besluttet helt at indstille prøvedriften med de nye IC4-tog.

Det sker, fordi Teknologisk Institut skal lave flere undersøgelser af den ukendte lugt i togene, som personalet er utryg ved, skriver Sjaellandske.dk.

Undersøgelser af lugten har indtil nu - ifølge DSB - vist, at mængden er langt under Arbejdstilsynets grænse­værdier, men at luften i togene skal undersøges for endnu et stof.

Af den grund holder alle IC4-tog derfor "kortvarigt" stille.

Tidligere på ugen forklarede DSB, at det tætningsmateriale, som afgav lugten, kun var brugt i to af de i alt fire togsæt, der er i prøvedrift.