Larrain: "Stakkels lille kulturminister"

16x9

Paula Larrain hånede Brian Mikkelsen i en mail i maj

En stakkels lille kulturminister, der er for lille til sin plads. Sådan betegnede Paula Larrain (K) i maj 2007 Brian Mikkelsen (K), oplyser TV2 News.

Bemærkningen faldt i en mailkorrespondance på Paula Larrains tidligere arbejdsplads DR.

I mailen skrev hun "Nu skal vi rykke, mens jernet er varmt. Og belære den stakkels lille kulturminister, der er for lille til sin plads."

Paula Larrain forklarer til TV2 News, at hun på daværende tidspunkt var meget berørt af situationen i DR og, at hun har formuleret sig lidt for skarpt. Hun beklager situationen.

Kulturminister Brian Mikkelsen skriver i en udtalelse, at han "tager Paula Larrains mail helt roligt. Den viser, at hun var berørt af den svære situation, som DR stod i på det tidspunkt. Jeg har for nylig haft en god lang snak med Paula Larrain, og jeg er overbevist om, at hun vil blive en rigtig god folketingskandidat for De Konservative."