Foghs åbningstale 2007

16x9

Læs Anders Fogh Rasmussens åbningstale til Folketinget 2007

Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Folketingets åbning tirsdag den 2. oktober 2007.

Det talte ord gælder

Forleden hentede Danmark igen et verdensmesterskab.

Denne gang i en helt særlig disciplin. Nemlig demokrati.

If√łlge Verdensbanken er Danmark verdensmester i demokrati. Blandt andet fordi vi har en fri presse, og vi k√¶mper for ytringsfriheden.

Det kan vi godt tillade os at være stolte over.

Men det er også et mesterskab, som forpligter. Forpligter til at stå vagt om de personlige frihedsrettigheder.

I Danmark betragter vi friheden som en selvf√łlge. Folkestyret som noget selvklart. Og respekten for liv, frihed og ejendom som selvindlysende.

Desværre har vi set mange eksempler på, at vore værdier er under pres. Vi står midt i en global værdikamp. I den kamp kan vi ikke være neutrale. Vi må stå fast i forsvaret for de grundlæggende frihedsrettigheder.

I Burma bliver befolkningen undertrykt af et brutalt militærregime.

I Zimbabwe har et grusomt og voldeligt regime f√łrt landet ud i hungersn√łd, fattigdom og flygtningestr√łmme.

I Sudan har et tyrannisk regime f√łrt an i noget, der ligner folkemord i Darfur. Millioner lider under sult og undertrykkelse.

Vi kan ikke bare se til. Det internationale samfund m√• engagere sig. Og insistere p√•, at regimerne overholder menneskerettighederne, stopper undertrykkelsen og indf√łrer demokrati.

Befolkningerne i Libanon, Afghanistan og Irak har valgt demokratiet. I stort tal har de deltaget i valg og afstemninger for at bygge nye demokratier op.

Men de spirende demokratier bliver truet af terrorister og reaktionære kræfter.

Vi, der lever i frie, demokratiske lande, har en pligt til at hjælpe de folk, som kæmper for frihed og folkestyre.

Derfor har Danmark ydet bidrag til den internationale styrke i Libanon.

Derfor sender vi flere soldater til Afghanistan. Jeg er glad for, at der står et bredt flertal bag denne indsats. Vi kan ikke tillade, at Afghanistan igen bliver et fristed for terrorister.

Og vi deltager i den internationale koalition i Irak. Efter 4 års indsats tilpasser vi nu vort bidrag. Bataljonen er taget hjem. I stedet har vi sendt et helikopterbidrag. Vi har også tilpasset indsatsen med genopbygning.

Der er grund til at p√•sk√łnne den indsats, som danske soldater har ydet og yder i Irak. De har sikret, at irakerne kunne gennemf√łre frie valg. De har ydet en betydelig hj√¶lp til genopbygning. De har uddannet og tr√¶net irakiske sikkerhedsstyrker.

Nu er tiden kommet til, at irakerne selv tager mere ansvar. Ansvar for forsoning mellem befolkningsgrupperne. Ansvar for selv at bekæmpe terroristerne.

Det er dybt tragisk, n√•r soldater mister livet i kampen for at sikre andre mennesker bedre levevilk√•r. Forleden kostede kampene i Afghanistan to danske soldater livet. Vore tanker og vor medf√łlelse g√•r til deres familie, p√•r√łrende og kammerater.

Jeg vil gerne takke de danske soldater, som g√łr tjeneste under sv√¶re og farlige forhold rundt om i verdens br√¶ndpunkter. De yder en beundringsv√¶rdig indsats for at skabe frihed, fred og fremgang for undertrykte folk. De fortjener dyb respekt og st√¶rk st√łtte fra os alle.

*

Kampen om frihedsrettighederne er blevet en del af vores hverdag. Vi har oplevet d√łdstrusler mod mennesker, der p√• skrift, i tale eller med tegninger udtrykte sig p√• en m√•de, der blev opfattet som kr√¶nkende mod en religion. Vi oplevede det i Danmark under tegningesagen. Og nu har vi set det gentaget i Sverige.

At det er dyb alvor, så vi også i marts måned.

En r√¶kke muslimske lande fremlagde i FN en resolution, som opfordrer medlemslandene til at indf√łre lovgivning, der begr√¶nser ytringsfriheden af hensyn til respekten for religion.

Resolutionen blev vedtaget.

Disse fors√łg p√• at indskr√¶nke ytringsfriheden tager vi klart afstand fra. Ytringsfriheden indeb√¶rer nemlig ogs√• retten til kritisk debat om religion.

Vi g√•r klart ind for religionsfrihed. Derfor k√¶mper vi for det enkelte menneskes ret til frit at ud√łve sin religion over alt i verden. Derfor ford√łmmer vi ethvert fors√łg p√• at d√¶monisere mennesker p√• baggrund af deres religion eller etniske tilh√łrsforhold. Og derfor bek√¶mper vi enhver forf√łlgelse af eller diskrimination imod mennesker p√• basis af deres religi√łse overbevisning.

Men religionsfrihed er også frihed til ikke at tro på det samme som andre. Og at give udtryk for det. Religionsfrihed og ytringsfrihed hænger sammen.

Derfor vil regeringen skærpe kampen for ytringsfrihed og religionsfrihed.

Vi vil forbedre mulighederne for at give ophold i Danmark til udenlandske forfattere, der er forfulgt i deres hjemlande.

I FN vil vi ih√¶rdigt bek√¶mpe ethvert fors√łg p√• at vedtage resolutioner, der sigter p√• at indskr√¶nke ytringsfriheden. Tv√¶rtimod kunne der v√¶re behov for at tydeligg√łre, at ytringsfriheden ogs√• indeb√¶rer retten til fri debat om religion.

Vi vil arbejde m√•lrettet for at sikre og forbedre religionsfriheden og indsk√¶rpe alle lande at respektere og garantere rettighederne for religi√łse mindretal.

Og vi vil forstærke samarbejdet i EU om menneskerettigheder for at styrke den fælles optræden i FN og andre internationale forsamlinger.

Vi √łnsker en verden, hvor mennesker har frihed til at udtrykke deres mening, udbrede deres id√©er og ud√łve deres religion, som de √łnsker.

*

Desv√¶rre er der ogs√• i Danmark grupper af religi√łse ekstremister, som ikke anerkender og respekterer de grundprincipper, det danske folkestyre bygger p√•.

Vi har set anholdelser af mist√¶nkte i sager om planl√¶gning af terrorhandlinger og opfordring til terror. Og der er ogs√• faldet domme og id√łmt f√¶ngselsstraffe.

Der er grund til at rose politiet for en dygtig indsats. Politiet har form√•et at opspore fanatikerne og forhindre terroraktioner. I lyset af de indh√łstede erfaringer fra de konkrete sager overvejer vi l√łbende, hvordan vi bedst sikrer det danske samfund mod terror.

De anholdte har uddannelser, lærepladser og jobs. De opfylder forudsætningerne for det, vi normalt opfatter som en vellykket integration. Netop det giver anledning til ekstra bekymring. Vi ser, at arbejde og uddannelse ikke i sig selv er nok til at forhindre radikalisering af unge.

Det m√• vi tage bestik af. Der er i h√łj grad brug for at opprioritere den v√¶rdim√¶ssige side af integrationen.

Regeringen vil her i efteråret fremlægge en samlet handlingsplan, som skal forstærke indsatsen for at forebygge ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge.

Unge danskere med indvandrerbaggrund skal ikke blot have en uddannelse. De skal også kende de principper, som det danske folkestyre bygger på. Respekt for et demokratisk menneskesyn om alles frihed, ligeværd og ansvar skal præge undervisningen på alle klassetrin.

I danskuddannelsen for voksne udlændinge vil vi styrke undervisningen i samfundsforståelse, demokrati og medborgerskab.

Og vi vil udvikle tilbud om undervisning i medborgerskab for imamer og andre religi√łse forkyndere.

I tilsynet med de frie skoler vil vi sikre, at undervisningen i danske samfundsforhold og demokratiske værdier er i orden.

Vi vil √łge kendskabet til demokrati. Derfor har regeringen taget initiativ til at udarbejde en demokratikanon. En kanon over de centrale begivenheder, filosofiske str√łmninger og politiske tekster, som har p√•virket udviklingen af det danske folkestyre.

Jeg håber, at denne demokratikanon vil blive brugt i undervisningen, i foreningslivet, i folkeoplysningen og over alt i samfundet til at styrke opmærksomheden, bevidstheden og debatten om demokratiet.

Vi vil ogs√• inddrage den viden, som l√¶rere, integrationskonsulenter, p√¶dagoger, socialarbejdere og andre har om ekstrem religi√łs adf√¶rd og tegn p√• radikalisering.

Og vi vil g√łre brug af de ressourcer, som velfungerende danskere med muslimsk baggrund besidder. De kan v√¶re positive rollemodeller for de unge, som er i risiko for at blive tiltrukket af den militante islamisme.

Jeg har en st√¶rk appel til alle. Lad nu ikke terrorsagerne give anledning til at d√¶monisere danskere med muslimsk baggrund. Vi taler om et meget lille mindretal, der har ekstreme holdninger. De m√• ikke f√• lov at √łdel√¶gge tilv√¶relsen for det massive flertal af danske muslimer, som har skabt sig et godt og fredeligt liv i Danmark med uddannelse og arbejde. Lad os forene kr√¶fterne om at bek√¶mpe truslen fra ekstremismen.

Lad os holde sammen om et samfund med frihed til forskellighed. Et samfund, hvor den enkelte borger bliver respekteret som menneske og ikke som kristen eller muslim eller j√łde, buddhist eller hindu eller ateist. Et samfund, der byder velkommen til mennesker, der vil arbejde, uddanne sig og yde et positivt bidrag til f√¶llesskabet.

*

Det er en fantastisk styrke ved det danske samfund, at vi h√¶nger s√• godt sammen socialt, √łkonomisk og kulturelt.

Det er et centralt mål for regeringen at bevare og udvikle denne sammenhængskraft.

Ved at give muligheder og chancer i tilværelsen for alle.

Besk√¶ftigelsen er h√łj - aldrig har s√• mange danskere v√¶ret i arbejde. Arbejdsl√łsheden er lav. Nu er den nede p√• omkring 90.000 personer - det laveste tal siden starten af halvfjerdserne.

Den h√łje besk√¶ftigelse og den lave arbejdsl√łshed er det st√łrste socialpolitiske fremskridt i √•rtier. For de udsatte grupper, som i √•revis har v√¶ret uden for arbejdsmarkedet, har nu f√•et chancen for et arbejde. Og arbejde er med til at give indhold i tilv√¶relsen for det enkelte menneske og med til at mindske den sociale og √łkonomiske ulighed i samfundet.

Men vi st√•r over for en ny udfordring. En udfordring, som vi kunne kalde den nye ulighed. En ulighed, som ikke f√łrst og fremmest bunder i mangel p√• penge, men snarere i mangel p√• livschancer. En mangel p√• muligheder som f√łlge af mangel p√• sociale, uddannelsesm√¶ssige og kulturelle kompetencer.

Regeringen vil iværksætte en bred indsats for at bekæmpe den nye ulighed.

Vi vil styrke indsatsen for de mest udsatte b√łrn og voksne yderligere.

For det f√łrste har vi fremlagt en omfattende og fler√•rig plan for at sikre lige muligheder for udsatte b√łrn og unge. Planen indeholder initiativer, der skal styrke for√¶ldrenes evner til at tage ansvar for deres eget og deres b√łrns liv. Styrke de udsatte b√łrn i deres skolegang. Og styrke de udsatte familiers netv√¶rk. Vi skal bryde den negative sociale arv.

For det andet vil vi forstærke indsatsen for at forebygge sundhedsmæssige problemer blandt de udsatte grupper. For der er stigende ulighed, når det gælder sundhed. Regeringen vil udarbejde en national handlingsplan med klare mål for at forebygge usund levevis.

For det tredje vil regeringen yderligere forbedre indsatsen over for mennesker med psykiatriske problemer. Vi vil etablere akutte sociale tilbud til sindslidende. Tilbud som skal hjælpe sindslidende til en meningsfuld dagligdag med familieliv, netværk, beskæftigelse, uddannelse og fritidsaktiviteter.

Vi vil forbedre ligestillingen mellem kvinder og mænd.

Det er med til at skabe stærk sammenhængskraft, at kvinder og mænd har lige muligheder.

Men det er ikke alle i Danmark, der nyder gavn af ligestillingen. Nogle indvandrerkvinder har ikke kontakt med det omgivende samfund. De kender ikke deres rettigheder. De bestemmer ikke over deres egen tilværelse.

Den manglende ligestilling for mange indvandrerkvinder er en del af den nye ulighed.

Regeringen vil iværksætte en samlet indsats for at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd med indvandrerbaggrund.

Vi vil for det f√łrste tilskynde til, at ogs√• kvinder med indvandrerbaggrund kan arbejde, f√• uddannelse, opn√• √łkonomisk uafh√¶ngighed og deltage i idr√¶ts- og foreningslivet. Regeringen vil forst√¶rke indsatsen for at hj√¶lpe kvindelige iv√¶rks√¶ttere med indvandrerbaggrund.

Vi vil for det andet sikre, at alle kender deres rettigheder. Vi vil ud til alle nye danskere med oplysning og debatmateriale om kvinders rettigheder og ligestilling mellem k√łnnene.

Vi vil for det tredje g√łre mere for at hj√¶lpe de hundreder af kvinder og b√łrn, der hvert √•r uds√¶ttes for vold og ender p√• krisecentrene. N√¶sten halvdelen af dem har indvandrerbaggrund.

Derfor skal alle kvinder med b√łrn p√• krisecentre fremover tilbydes en familier√•dgiver, som skal r√•dgive om bolig, √łkonomi, arbejdsmarked, skole, sundhed og ligestilling.

For det fjerde vil ligestillingsministeren holde en r√¶kke dialogm√łder med indvandrerkvinder i hele landet. S√• kvinderne selv kan komme til orde.

Vi √łnsker et Danmark med lige rettigheder, lige muligheder og lige ansvar for det f√¶lles.

Lad os holde sammen p√• et Danmark uden de store skel og kl√łfter i befolkningen. Et Danmark med en st√¶rk sammenh√¶ngskraft.

*

Dansk √łkonomi er sund og solid. Men vi st√•r over for nye udfordringer. Den st√łrste opgave i de kommende √•r bliver at sikre tilstr√¶kkeligt med h√¶nder og hoveder p√• arbejdsmarkedet - b√•de i de private virksomheder og i de offentlige institutioner.

Hver tredje virksomhed, som har s√łgt arbejdskraft, har s√łgt forg√¶ves. Og i for√•ret 2007 har danske virksomheder m√•ttet opgive at bes√¶tte 58.000 stillinger. Ogs√• i det offentlige er der mange ubesatte stillinger.

Det koster velstand og velf√¶rd, at vi mangler arbejdskraft. De private virksomheder mister ordrer og produktion. De offentlige institutioner kan ikke levere den service, vi √łnsker.

Og udfordringen bliver blot endnu st√łrre i de kommende √•r. For vi ved, at antallet af danskere i de mest erhvervsaktive aldre vil falde med 40.000 frem mod 2015. Og vi ved, at over 200.000 offentligt ansatte vil g√• p√• pension i de n√¶ste 10 √•r.

Dette er den st√łrste udfordring, det danske samfund st√•r over for.

For at sikre fortsat fremgang i velstand og velf√¶rd er vi n√łdt til at g√łre en kraftanstrengelse for at skaffe flere medarbejdere, b√•de til de private virksomheder og til de offentlige institutioner.

Til at forberede den langsigtede indsats vil regeringen neds√¶tte en arbejdsmarkedskommission med uafh√¶ngige eksperter. Kommissionen skal udarbejde forslag til, hvordan vi kan √łge besk√¶ftigelsen i de kommende √•r.

Men regeringen vil allerede her i efter√•ret freml√¶gge en ambiti√łs plan for at skaffe mere arbejdskraft i Danmark. Dels ved at f√• endnu flere mennesker her i landet flyttet fra overf√łrselsindkomst til arbejde. Dels ved at tiltr√¶kke kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Planen indeholder 10 hovedpunkter:

1.

Vi vil fortsætte og udbygge indsatsen for at få de resterende ledige på dagpenge og kontanthjælp i arbejde.

2.

Vi vil give f√łrtidspensionister, der har f√•et tilkendt pension f√łr 2003, mulighed for at arbejde i en √•rr√¶kke med en sikkerhed for, at de ikke dermed mister retten til senere at g√• tilbage til f√łrtidspension. Og vi vil styrke indsatsen for, at yngre mennesker ikke ender p√• varig f√łrtidspension.

3.

Vi vil give folkepensionister bedre mulighed for at arbejde uden at blive trukket i pensionen. Og vi vil g√łre reglerne om opsat pension mere fleksible, s√• det bedre kan betale sig at uds√¶tte pensionsalderen.

4.

Vi vil indf√łre et s√¶rligt nedslag i skatten af arbejdsindkomst p√• maksimalt 100.000 kr. for skatteydere, der er 64 √•r. For at f√• skattenedslaget skal man have v√¶ret fuldtidsbesk√¶ftiget fra 60 √•rs alderen.

5.

Vi vil give studerende bedre mulighed for at arbejde uden at blive trukket i SU.

6.

Vi vil nedbringe sygefraværet og forbedre de offentligt ansattes mulighed for at gå fra deltid til fuldtid.

7.

Vi vil tiltr√¶kke flere kvalificerede udl√¶ndinge til at arbejde i Danmark. Derfor vil vi udvide green card ordningen, jobkortordningen og forskerskatteordningen yderligere. Og vi vil indf√łre et s√¶rligt virksomhedsvisum.

8.

Vi vil lette papirarbejdet og afkorte ventetiden for virksomheder, der s√łger udenlandsk arbejdskraft.

9.

Vi vil målrettet rekruttere udenlandske medarbejdere til den offentlige sektor på områder med mange ubesatte stillinger, bl.a. på sundhedsområdet.

10.

Vi vil iv√¶rks√¶tte en massiv kampagne for at √łge kendskabet til Danmark som et godt land at arbejde og leve i. Og vi vil forst√¶rke indsatsen for at fastholde og integrere de mennesker, der kommer hertil.

For at sikre fortsat fremgang i velstand og velf√¶rd i Danmark er det n√łdvendigt at hente mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Men der skal v√¶re tale om en kontrolleret indvandring, som sikrer, at de, der kommer hertil, har de rette kvalifikationer og kan fors√łrge sig selv.

Og naturligvis skal udenlandske medarbejdere arbejde p√• de samme vilk√•r som deres danske kolleger. Vi √łnsker ikke at underminere og forringe l√łn- og arbejdsvilk√•rene p√• det danske arbejdsmarked.

Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft - på den rigtige måde.

*

Siden 2001 har vi fået vedtaget en række betydningsfulde reformer.

En strukturreform , som har skabt st√łrre og mere b√¶redygtige kommuner og regioner. En reform, som sikrer en bedre ramme om fremtidens velf√¶rdssamfund.

En velf√¶rdsreform , som gradvist forh√łjer alderen for efterl√łn og pension. En reform, som bidrager til finansieringen af fremtidens velf√¶rdssamfund.

En globaliseringsreform , som tilf√łrer betydelige ressourcer til forskning, udvikling, uddannelse og iv√¶rks√¶tteri i Danmark. En reform, som ruster det danske samfund til at m√łde en sk√¶rpet international konkurrence.

En uddannelsesreform , som h√łjner det faglige niveau i hele uddannelsessystemet, lige fra folkeskolen til universiteterne. En reform, som forbereder vore unge bedre til fremtidens arbejdsliv.

Og vi har sænket skatten , så det bedre kan betale sig at arbejde.

Nu tager regeringen fat p√• den n√¶ste, store reform. En kvalitetsreform , som over de kommende √•r vil forny og udvikle den offentlige velf√¶rd gennem bedre ledelse, bedre rammer for medarbejderne, afbureaukratisering og modernisering af de offentlige institutioner. En reform, som vil f√łre til en omfattende fornyelse af velf√¶rdssamfundet - til gavn for s√•vel brugere som medarbejdere.

Over de n√¶ste 10 √•r vil regeringen afs√¶tte 50 mia. kr. til investering i moderne offentlige institutioner. I effektive sygehuse med den nyeste teknologi. I skoler med et sundt indeklima, tidssvarende klasselokaler og hygiejniske toiletter. I moderne √¶ldreboliger og plejehjem. Og i daginstitutioner med mere plads til b√łrnene.

Vi vil s√¶tte brugerne i centrum. De har krav p√• at blive h√łrt. Derfor √łnsker vi regelm√¶ssige unders√łgelser af brugernes tilfredshed med daginstitutioner, plejehjem og sygehusafdelinger. Det mindsker behovet for at kontrollere og detailstyre fra centralt hold.

De ældre, der har brug for at få hjemmehjælp, skal opleve, at der ikke kommer så mange forskellige hjemmehjælpere i deres hjem.

Der skal v√¶re et godt akut beredskab. Ogs√• hvis det er tyndt befolkede egne med lange afstande. Fra man ringer 112, og til hj√¶lpen er fremme, m√• der under normale forhold h√łjst g√• 15 minutter.

For√¶ldre med b√łrn i daginstitutioner skal ikke generes af l√łsrevne lukkedage p√• almindelige hverdage.

Vi vil gennemf√łre en ledelsesreform. Den skal sikre, at 70.000 offentlige ledere f√•r en solid uddannelse og klare ledelsesforhold.

Vi vil give de 800.000 offentligt ansatte de bedste muligheder for faglig udvikling og opkvalificering.

Vi vil forenkle og afbureaukratisere. Medarbejderne skal bruge mindre tid på papirarbejde og mere tid på omsorg og pleje.

Og vi vil tiltr√¶kke den n√łdvendige arbejdskraft til den offentlige sektor. Ved at sikre flere uddannelsespladser, bedre integration og en st√¶rk seniorpolitik.

Udgangspunktet for hele kvalitetsreformen er, at bedre kvalitet skal komme nedefra. Folketing og regering kan og skal ikke bestemme alting.

Mennesker er forskellige. Vi skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes √łnsker og behov. Og vi skal give medarbejderne ude p√• plejehjemmene og i b√łrnehaverne frihed til at finde de l√łsninger, som passer bedst til de lokale forhold.

Der er masser af eksempler p√• god og tryg offentlig service. Leveret af dygtige, kompetente og engagerede medarbejdere og ledere. Sygeplejersker, p√¶dagoger, social- og sundhedsassistenter, folkeskolel√¶rere og mange andre g√łr hver dag et stort, kvalificeret og engageret arbejde. S√• godt, at 8 ud af 10 brugere er tilfredse med den offentlige service.

Nu vil vi g√łre det gode endnu bedre ved at iv√¶rks√¶tte en kvalitetsreform. En reform, som skal gennemf√łres i t√¶t samspil med medarbejderne og deres organisationer. Regeringen har derfor indg√•et vigtige aftaler med fagbev√¶gelsen om kompetenceudvikling, rekruttering, arbejdsmilj√ł og ledelse.

Vi har sat kursen mod en ny velfærdsmodel for det 21. århundrede.

*

På sundhedsområdet er der specielle udfordringer. Der kræver en særlig indsats. Det gælder ikke mindst behandlingen af kræft.

Jeg tror, vi alle har en fornemmelse af, hvilken psykisk belastning det er at få konstateret kræft.

Det g√•r simpelthen ikke, at der er un√łdig ventetid p√• unders√łgelser og behandling af kr√¶ftpatienter. I v√¶rste fald kan det koste liv.

Regeringen har siden 2001 tilf√łrt betydelige midler til kr√¶ftomr√•det, og der er sket en v√¶sentlig udbygning af aktiviteten. Der gennemf√łres i dag mere end 67.000 flere kr√¶ftoperationer end i 2001. Og der gennemf√łres mere end 38.000 flere str√•lebehandlinger.

Der er sket fremskridt. Men på trods af et massivt fokus på kræftområdet, er det ikke godt nok.

Mistanke om livstruende kr√¶ft eller en kr√¶ftdiagnose skal udl√łse akut og resolut handling.

Derfor stiller regeringen nu meget håndfaste krav til regionerne og til sygehusene.

Vi kr√¶ver for det f√łrste, at udredning og behandling af kr√¶ft foreg√•r uden nogen som helst un√łdvendig ventetid.

For det andet skal alle kræftpatienter have en fast kontaktperson.

For det tredje skal der v√¶re klare retningslinjer for information af patienter og p√•r√łrende.

Regeringen vil i samarbejde med regionerne sikre de n√łdvendige midler til kr√¶ftplanen.

Men det handler nok så meget om at tænke arbejdsgange og rutiner igennem. Og lære af de sygehuse, hvor tingene rent faktisk fungerer.

Vi betaler en h√łj skat i Danmark. S√• har vi ogs√• krav p√• 1. klasses sygehuse. Kr√¶ftpatienter skal have behandling af h√łjeste internationale kvalitet. I hele Danmark.

*

N√¶ste √•r afs√¶tter regeringen betydelige midler til fortsatte forbedringer i velf√¶rd og kvalitet i den offentlige sektor. Og til et yderligere l√łft i forskning, uddannelse, innovation og iv√¶rks√¶tteri.

Det er der plads til inden for en √łkonomisk ansvarlig ramme.

Det letteste i verden er at udstede l√łfter om mere velf√¶rd, h√łjere l√łn og lavere skat. Det kan enhver.

Men regeringen har et ansvar for, at tingene h√¶nger sammen, og at √łkonomien er i orden.

Det ansvar lever regeringen op til.

Vi har fremlagt et samlet udspil med en kvalitetsreform, der giver et historisk l√łft i den offentlige velf√¶rd, og en skattepakke, som s√¶nker skatten p√• arbejde yderligere.

Det er ambiti√łst. Men det h√¶nger sammen. Og det er finansieret.

Regeringen har pr√¶senteret en √łkonomisk plan frem til 2015. Den viser, at √łkonomien er holdbar, hvis vi s√łrger for, at der fortsat er overskud p√• de offentlige finanser, at det offentlige forbrug vokser i takt med den samlede samfunds√łkonomi, og at den strukturelle besk√¶ftigelse vokser med 20.000 frem til 2015.

Det agter regeringen at leve op til.

Vi vil ikke v√¶re med til en konkurrence i √łkonomisk overbud.

Danmark har i dag en st√¶rk √łkonomi og en betydelig √łkonomisk frihed. Fordi der i mange √•r er f√łrt en √łkonomisk ansvarlig politik. Den skal vi holde fast i.

√ėkonomien skal v√¶re holdbar - b√•de p√• kort og langt sigt.

*

Vi har ogs√• et ansvar for at fremtidssikre Danmark med energi. P√• en √łkonomisk forsvarlig og milj√łm√¶ssig b√¶redygtig m√•de.

I dag er Danmark praktisk talt selvforsynende med energi, bl.a. som f√łlge af olie og naturgas fra Nords√łen.

Det har givet sikker forsyning og god √łkonomi.

Men en dag er eventyret i Nords√łen slut. Og den dag skal vi have andre energikilder parat. For vi vil ikke v√¶re afh√¶ngige af at skulle k√łbe olie og naturgas fra lande og regioner i verden, der vil misbruge energiforsyningen som redskab i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Energiforbruget p√•virker ogs√• milj√ł og klima. FN's klimapanel har fastsl√•et, at den stigende CO2-udledning har negative konsekvenser for milj√ł og klima over alt p√• kloden. Og at en v√¶sentlig del af den globale opvarmning er menneskeskabt.

Videnskaben har talt. Nu må politikerne handle.

Som et f√łrste skridt har regeringen fremlagt et ambiti√łst energiudspil.

Vi √łnsker, at Danmark p√• langt sigt skal v√¶re 100 pct. uafh√¶ngig af fossile br√¶ndsler som olie, naturgas og kul. Det er et meget ambiti√łst m√•l. Og det vil tage mange √•r at n√• dertil. Men det er vigtigt at tr√¶ffe de f√łrste beslutninger allerede nu.

Vi vil fordoble andelen af vedvarende energi, så vi når op på mindst 30 pct. i 2025.

Vi vil sikre, at Danmark er ét af de lande i verden, som udnytter energien bedst og mest effektivt gennem fortsatte energibesparelser.

Vi vil √łge forskning og teknologiudvikling markant. Frem til 2010 vil vi fordoble indsatsen, s√• den n√•r op p√• 1 mia. kr. om √•ret.

Og i √•rene fremover vil vi f√łlge op med flere n√łdvendige beslutninger.

Ogs√• internationalt har regeringen lagt sig i front for at sikre en ambiti√łs klimapolitik.

Med v√¶rtskabet for FN's klimam√łde i 2009 f√•r Danmark en n√łglerolle i arbejdet for en ny global klimaaftale. Vi vil udnytte dette til at fremme dansk klimateknologi.

Og vi vil l√¶gge betydelige kr√¶fter i at f√• en aftale, der omfatter alle de store udledere af drivhusgasser, ogs√• USA, Kina og Indien. En aftale, der indeholder bindende m√•l for reduktion af CO2-udledninger. En aftale, der fremmer den globale udvikling af renere og gr√łnnere teknologi. Og en aftale, der tager h√•nd om udviklingslandenes behov for at finansiere og tilpasse sig klimaforandringerne.

*

Udviklingslandene er de lande, der bidrager mindst til udledningen af drivhusgasser. Men samtidig de lande, der vil opleve de værste skader fra klimaforandringerne.

Det gælder ikke mindst de fattige lande i Afrika.

Dansk udviklingspolitik vil fokusere p√• Afrika i de kommende √•r. Bistanden vil n√¶ste √•r vokse med ca. 500 mio. kr. De ekstra penge skal f√łrst og fremmest bruges i Afrika.

I regeringens nye Afrika-strategi vil vi indbygge klima- og milj√łhensyn. Vi vil bek√¶mpe fattigdom, fremme jobskabelse og sikre de unge bedre muligheder.

Vi vil fokusere p√• uddannelse. Vi vil fremme frihed og folkestyre. Og arbejde for god regeringsf√łrelse, frie medier og bek√¶mpelse af korruption.

Vi vil bekæmpe smitsomme sygdomme som HIV/AIDS og malaria.

Og vi vil sikre kvinders rettigheder. Ved at give kvinderne st√¶rkere rettigheder og samme muligheder som m√¶ndene kunne Afrika n√• store √łkonomiske og sociale fremskridt.

Derfor har regeringen besluttet at fordoble st√łtten til kvinder i Afrika. Ved at st√łtte en kvinde, hj√¶lper vi en hel familie p√• vej.

Vi har et f√¶lles ansvar for vor klode. For at sikre frihed, retf√¶rdighed og fred. For at sikre b√¶redygtighed i natur, milj√ł og klima. For at sikre menneskeheden mod sult, fattigdom og farlige sygdomme.

*

Vi gl√¶der os over, at EU har p√•taget sig en rolle som global leder i klimadebatten. EU har sat som m√•l, at medlemslandene samlet reducerer CO2-udledningerne med 30 pct. frem til 2020 som led i en global aftale. Og vi har sat bindende m√•l for anvendelse af vedvarende energi i Europa. Dermed g√•r EU forrest i kampen mod klimaforandringer og for en gr√łnnere fremtid.

Vi √łnsker at styrke den f√¶lles klima-, milj√ł- og energipolitik i EU. Det er netop √©t af elementerne i den nye reform-traktat.

Det er n√łdvendigt med nye spilleregler for EU-samarbejdet. Fordi EU er vokset fra 15 til 27 medlemslande. Fordi vi skal v√¶re bedre til at tr√¶ffe f√¶lles beslutninger, bl.a. om kampen mod organiseret kriminalitet, terrorisme og illegal indvandring. Fordi vi √łnsker mere √•benhed om EU-samarbejdet. Og fordi vi √łnsker at forst√¶rke EU's rolle p√• den internationale scene.

Vi skal g√łre Europa st√¶rkt. Ved at st√• sammen. Ved at skabe en tidssvarende ramme om samarbejdet. Ved at vedtage en ny EU-traktat.

*

F√¶llesskabet og samarbejdet med F√¶r√łerne og Gr√łnland er inde i en stadig udvikling og fornyelse. Styrken i Rigsf√¶llesskabet er samarbejde.

F√¶r√łerne og Gr√łnland har f√•et en styrket rolle i det internationale samarbejde. P√• dette grundlag s√łger F√¶r√łerne om optagelse i EFTA. Det st√łtter Danmark fuldt ud.

Det f√¶r√łske selvstyre bliver fortsat udvidet. Tidligere i √•r har F√¶r√łerne overtaget ansvaret for folkekirken og det civile beredskab. Og F√¶r√łerne forbereder nu en overtagelse af ansvaret for selskabsret og luftfart.

For Gr√łnlands vedkommende afventer vi resultaterne af arbejdet i selvstyrekommissionen. Det er min klare forventning, at vi i k√łlvandet p√• kommissionens bet√¶nkning vil se en udvikling af et stadig st√¶rkere selvstyre i Gr√łnland.

Jeg har dyb respekt for det f√¶r√łske og det gr√łnlandske folks ambitioner om at tage stadig mere ansvar nationalt og internationalt. Det er en naturlig udvikling. Og regeringen st√łtter disse bestr√¶belser helhjertet.

Det er et omfattende politisk program, vi står foran:

  • En storstilet plan for at skaffe mere arbejdskraft
  • En omfattende kvalitetsreform
  • En kr√¶ftplan
  • En ambiti√łs klima- og energiplan
  • En s√¶nkning af skatten p√• arbejde
  • Forslag fra infrastrukturkommissionen om de kommende √•rs store investeringer i bl.a. trafikanl√¶g
  • Finansloven for 2008
  • En plan for styrkelse af den v√¶rdim√¶ssige integration
  • Et bredt anlagt udspil til at sikre lige muligheder, bek√¶mpe negativ social arv og styrke sammenh√¶ngskraften
  • Et program for sikring af rettigheder og ligestilling for indvandrerkvinder
  • En ny EU-traktat
  • Forberedelsen af klimam√łdet i 2009
  • En ny Afrika-strategi
  • En plan for udvikling af mere gr√łnlandsk selvstyre

Der bliver nok at se til.

Og regeringen indbyder alle Folketingets partier til et bredt samarbejde om de mange opgaver.

Må jeg opfordre til, at vi indleder Folketingets arbejde med at udbringe et leve for Danmark.

Danmark leve!