16-årig forsøgt voldtaget

16x9

En 16-årig pige blev i aftes passet op og forsøgt voldtaget, da hun var på vej hjem fra arbejde i Lyngby.

Voldtægtsforsøget fandt sted ved 22-tiden på stisystemet ved Bækkevang.

Pigen råbte op, og det lykkedes for hende at vriste sig fri, oplyser politiet, der gerne hører fra vidner, som har set manden.

Han er mellem 15 og 20 år og har sydlandsk udseende. Han er 170 til 180 centimeter høj og spinkel af bygning. Han var iført en grå hættetrøje og sorte bukser. Han løb i retning mod Klampenborgvej.