FN-opgør med intolerance

16x9

FNs Højkommissær for Menneskerettig­heder, Louise Arbour, sagde i dag, at hykleri og fordomme, særlig over for muslimer, er almindelig i Europa. Sam­tidig opfordrede hun Europas regerin­ger til at gøre noget ved problemet.

Europæerne bliver "nogle gange chokerede, når det bliver påpeget, at hykleri, fordomme og klichéer stadig er meget til stede i deres holdninger til andre mennesker", sagde Arbour.

Udtalelserne kommer i kølvandet på en række lignende udtalelser fra en FN-menneskerettighedsforsker.

Alarmerende intolerance
Rapporten fra efterforskeren Doudou Diene fra Senegal dokumenterer det, som han betegner som en alarmerende stigning i intolerancen, særlig mod muslimer i Europa.

"Jeg har ingen grund til ikke at dele hans bekymringer," sagde Arbour.

Hun tilføjede, at Dienes arbejde understreger, at de vestlige lande står over for "en udfordring, som der skal gøres noget ved".

Udtalelser tilbagevises
Arbours udtalelser blev hurtigt tilbagevist af den førende ikker-eligiøse bevægelse IHEU, der tæller ikke-religiøse organisationer rundt om på kloden.

Bevægelsens tidligere leder Roy Brown sagde, at Arbour tager fejl.

"Den lille, men beklagelige fjendtlighed, der eksisterer blandt nogle europæere, er ikke opstået i et vakuum, men som en reaktion på islamisk ekstremisme, dæmonisering af jøder, vantro og homoseksuelle og foragt for vestlig kultur," sagde Brown, der er IHEUs repræsentant i FNs Menneskerettighedsråd.