Engodsag.dk beskyldes for svindel

16x9

VelgĂžrenhedsprojekt beskyldes for at svindle med annoncekroner

VelgÞrenhedsprojektet engodsag.dk har haft hÄnden langt nede i intetanende webfir­maers lommer, nÄr selskabet sam­ler pen­ge ind til humanitÊre organisa­tioner pÄ nettet. Det pÄstÄr en gruppe marke­tingvirksomheder, der beskylder engodsag.dk for pÄ denne mÄde at have stjÄlet mindst 50.000 kroner.

I engodsag.dk ĂŠrgrer medstifter Mads Ellegaard sig over anklagerne, som han afviser som fuldstĂŠndig grundlĂžse.

Engodsag.dk overvejer nu at politi­anmelde virksomhederne for injurier.

Det Gode Program
Som bruger af engodsag.dk har man mulighed for at donere et belÞb til et velgÞrende projekt, hver gang man handler hos en af de virksomheder, der har indgÄet aftale med engodsag.dk. Virksomhederne betaler donationen uden direkte ekstrabetaling fra kunden.

Systemet fungerer ved at downloade et program kaldet "Det Gode Program" fra engodsag.dk. Handelsstederne registrerer kunder, der har programmet installeret pÄ computeren og betaler en donation, nÄr kunderne klikker ind for at handle hos dem.

Engodsag.dk: Fejl i programmet
IfÞlge virksomhederne er det netop programmet "Det Gode Program", der ligger til grund for svindelnummeret - for nÄr en bruger klikker pÄ en annonce pÄ en af virksomhedernes hjemmesider, trÊder programmet i kraft og fortÊller annoncÞren, at klikket kommer fra engodsag.dk - og altsÄ ikke fra det website, som i virkeligheden havde annoncen liggende. AnnoncÞren ser blot, at der kommer en besÞgende fra engodsag.dk, og engodsag.dk bliver sÄledes betalt for klikket," siger partner i firmaet Riverhill Stefan Mikkelsen i en pressemeddelelse.

IfĂžlge Mads Ellegaard handler det imidlertid ikke om et bevidst svindelnummer, men en fejl i programmet:

"Det har intet pÄ sig, at vi skulle stjÊle annonceindtÊgter fra nogen. Vi har vÊret i dialog med Riverhill og andre selskaber om en mulig fejl i programmet, og vi har arbejdet i dÞgndrift for at opdatere programmet, sÄ alle er tilfredse," siger han.

Engodsag.dk har efter eget udsagn indsamlet flere end 2,4 millioner kroner siden oprettelsen i 2004.