Mærsk vil selv bygge bro til Opera

16x9

A.P. Møller Fonden tilbyder at bygge en fast forbindelse over Københavns Havn

A.P. Møller Fonden tilbyder at bygge en fast forbindelse over Københavns Havn, skriver Berlingske Tidende.

Tilbuddet er et alternativ til Realdanias meget omtalte gang- og cykelbro mellem det nye skuespilhus på Kvæsthusbroen og Operaen.

"Vi har fået en hen­vendelse fra A.P. Møller Fonden, der gerne vil præsente­re et forslag. Og det er jo fanta­stisk, at der nu er flere store fonde, der ønsker at bidrage til Københavns udvikling, siger teknik- og miljø­borgmester Klaus Bondam (R).

Avisen har ikke kunnet få en kommentar fra fondens direktør, Ove Hornby, men mener at vide, at det er utilfredshed med placeringen af Realdanias bro, der har fået fondens bestyrelse til at reagere.

Tilbuddet betyder, at teknik- og miljøudvalget udskyder behandlingen af Realdania-broen. Den skulle ellers være startet i næste uge, men nu vil politikerne i stedet få begge forslag præsenteret i slutningen af måneden. Beslutningen tages til efteråret, oplyser Klaus Bondam.