Her er DF’s kontroversielle homo-udtalelser

16x9

- Monarkiet skal nok overleve den her lille bøssesag fra Rusland.

Sådan lød bemærkningen fra Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen i et TV-interview mandag. Her talte Søren Espersen om, at kronprins Frederik har blandet sig i debatten om den meget omdiskuterede russiske lov om homoseksuelle. En lov, som Søren Espersen understreger, at han også tager afstand fra.

Espersens udtalelse har fået Socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff op i det røde felt - han kalder udtalelsen for "rystende" og "frygtelig".

Det er imidlertid langt fra første gang, at bemærkninger om homoseksuelle fra medlemmer af Dansk Folkeparti kommer i søgelyset.

Her er et overblik over udtalelser de seneste ĂĄr:

Skal vi ogsĂĄ kunne gifte os med dyr?
Under en Folketings-debat tidligere på året om medmoderskab - altså lesbiske pars muligheder for eksempelvis adoption - lød det således fra Dansk Folkepartis Mette Hjermind Dencker:

- Hvad er det, som Enhedslisten mener, at her er vi altså for gammeldags med gældende lovgivning? Skal vi til at være tre eller fire i et ægteskab? Skal vi til at være tre eller fire om at dele forældremyndigheden? Skal vi til at kunne gifte os med andre end mennesker, men måske også med dyr? Hvad bliver det næste Enhedslisten har af planer?

Som næstformand i Dansk Folkeparti beklagede Søren Espersen efterfølgende Mette Hjermind Denckers udtalelser.

Homoseksualitet 'strider mod naturens orden'
I januar i år vakte det også opsigt, da Mette Hjermind Dencker i en klumme i MetroXpress skrev, at det "strider mod naturens orden", når der blandt andet findes mennesker, hvis livsfælle er af samme køn.

En formulering, som Mette Hjermind Dencker selv beklagede efterfølgende.

- Min hensigt var at provokere og lægge op til debat, men jeg kan godt se, at min sprogbrug og min prioritering i klummen kan skabe berettiget tvivl om, hvad DF og jeg mener, sagde hun dengang til dr.dk.

Lesbisk film er et overgreb mod de børn, der skal se den
Dansk Folkepartis uddannelses- og kulturordfører Alex Ahrendtsen langede tidligere på året ud efter en undervisningsvideo fra Sex & Samfund, om drengen William, der bor i en homoseksuel familie. I filmen så man blandt andet Williams mor kysse med sin kvindelige kæreste.

- Det er et overgreb mod de børn, der skal se den. Det er propaganda og et forsøg på at indoktrinere børnene til en bestemt form for familie. Det er i orden at tale om familie, men Sex & Samfund går for vidt, når man ved, hvor få der lever på den måde, sagde ordføreren til dr.dk.

'Homoseksuelle er handikappede'
Tilbage i 2007 medførte det massiv kritik og fordømmelse, da det daværende folketingsmedlem Søren Krarup udtalte sig således til Nyhedsavisen:

- Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område.

Formanden for Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske, Mikael Boe Larsen, var rystet:

- I sin holdning til homoseksuelle er han jo ikke et klap bedre end Asmaa, sagde han til avisen med henvisning til Asmaa Abdol-Hamid fra Enhedslisten, der ifølge ham havde udtalt sig tvetydigt om sin holdning til blandt andet homoseksuelle.

Ekstremistiske homoseksuelle skal have 'tærsk'
I 2010 kom en af Dansk Folkepartis pressemedarbejdere til at videresende en intern mailkorrespondence til en stor del af Christiansborgs journalister. I mailkorrespondencen gav Helene MacCormac sit syn pĂĄ, hvad hun mente om, at DF havde meldt sig til de homoseksuelles parade det ĂĄr.

"DF skal ikke blive et indhold af bøssernes egen form for hatecrime i paraden. Jeg tror heller ikke det er en god ide, hvis vi i stilhed trækker os fra paraden. Melder vi fra, skal det have mediernes bevågenhed, og de ekstremistiske homoseksuelles fraktionsgrupper skal have nogle tærsk (Jeg håber de ikke kan lide den slags!)," skrev Helene MacCormac dengang, og skrev i øvrigt således om en forespørgsel fra en journalist.

"...Og så har jeg her til morgen modtaget denne mail fra journalisten med de løse håndled."

DF: Der er gĂĄet sport i at finde hĂĄr i DF-suppen
Søren Espersen kommenterede tidligere i dag Rasmus Horn Langhoffs kritik af hans udtalelser om den russiske lov.

- Jeg må ærligt sige, at jeg er meget overrasket over den her kritik. Må man nu ikke længere sige 'bøsse'? Det er nyt for mig, sagde Søren Espersen blandt andet til tv2.dk.

Og Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup afviser den Socialdemokratiske ordførers påstande om, at Dansk Folkeparti "udviser en skræmmende holdning til homoseksuelle".

- Der er en tendens til, at folk, der i forvejen er pressede, gerne bevidst vil misforstå ting, som Dansk Folkeparti siger. Sagen er, at i de eksempler, der her ellers bliver opridset, har enten den pågældende selv eller partiet taget afstand, og det er ikke et udtryk for partiets holdning. Men det er som om, at der er gået sport i at finde håret i DF-suppen, siger Peter Skaarup til tv2.dk.

Men der er jo efterhĂĄnden en del eksempler pĂĄ kontroversielle udtalelser pĂĄ det her omrĂĄde. Skyldes det virkelig kun, at I bevidst bliver misforstĂĄet af jeres modstandere?

- Det mener jeg, ja. Dansk Folkeparti er jo for eksempel aktive i forhold til spøgsmålet om hate-crimes, der blandt andet rammer homoseksuelle - her arbejder vi for, at problemet bliver taget mere seriøst og vil for eksempel have højere straffe, siger Peter Skaarup, der heller ikke mener, at Søren Espersens udtalelse om den russiske lovgivning var over stregen.

- Nogle gange siger man tingene på en lidt frisk måde. Det er kendetegnende for den måde Søren Espersen generelt debatterer på, og det kan jeg faktisk godt lide. At nogle bevidst gerne vil misforstå ham, er der jo ikke meget at gøre ved.