To små børn livsfarligt forbrændt i grill-ulykke

16x9

En pige på fire år og en dreng på seks år er blevet livsfarligt forbrændt efter en grill-ulykke i Brønderslev.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Badsberg, til tv2.dk.

- Der sker det, at to søskende på fire og seks år bliver livsfarligt forbrændt i forbindelse med, at der bliver tændt op i en grill med tændvæske. De bliver ført til Aalborg Universitetshospital med politieskorte, hvorfra de bliver eskorteret videre til Aalborg Lufthavn og fløjet med helikopter til Rigshospitalet, siger han til tv2.dk.

Søskendeparret bliver her klokken 18 fotsat behandlet for de livsfarlige brandsår på Rigshospitalet.

Ulykken skete på en adresse i Bredgade i Brønderslev ved 15­tiden.