Far glemte fødselsdagen: Græd på toilettet

Christina elsker sin far. Men da de holder fødselsdag sammen, bliver hun nødt til at græde ud på toilettet. Blodets Bånd handler om den tungeste sociale arv - og vejen ud

Svend Åge står på en stol. Han synger højest af alle, for det er hans fødselsdag - og han elsker at være festens midtpunkt.

Omkring ham sidder en del af hans 16 børn - blandt andre Christina, hans yngste datter, der kæmper for at få en plads i sin fars liv.

Hun kæmper også for at komme videre med sit eget, og det er omdrejningspunktet i dokumentarfilmen Blodets Bånd, der med støtte fra TV 2 og Det Danske Filminstitut får premiere tirsdag i 50 biografer - og bliver vist på TV 2 til efteråret.

Alkohol og vold
En film om en familie, hvor Svend Åge er det karismatiske midtpunkt - men også en film om en familie, der bukker under på grund af han massive alkoholmisbrug.

Alt imens moren ser passivt til uden at gribe ind.

En film om den sociale arv, der kan tvinge nye generationer i knæ - men som måske kan brydes, hvis den rigtige hjælp bliver sat ind.

- Ved de godt, at vi begge to har fødselsdag, spørger Christina bekymret sin far, inden gæsterne dukker op.

Det gør de da, siger Svend Åge - men da familien synger fødselsdagssangen, og den kun handler om ham, retter han dem ikke.

For Svend Åge kan godt lide at være midtpunkt.

Svigtede søger opmærksomhed
Ifølge tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, et tydeligt tegn på, at Svend Åge selv voksede op i et hjem med misbrug og usikkerhed - en social arv, han nu fører videre.

Hun kommer selv fra en familie, hvor den sociale arv var tyngende - og i filmen ser hun en verden, hun kender alt for godt.

- Jeg kender Svend Åge. Jeg kender hans type. Han har skabt sit eget univers, der kun handler om ham. Han er som et voksent barn, der kører rundt med alle andre, siger hun.

Hjem igen til samme historie
Christina og hendes fire helsøskende blev alle fjernet fra familien i januar 2000, da både skolen og et familiemedlem fortalte kommunen om vold og alkohol - men selvom intet var ændret, fik børnene efter nogle år lov til at flytte hjem igen.

Og så var det, at Christina og Svend Åge holdt fødselsdag samme. De har ikke fødselsdag på præcis den samme dag - men næsten.

- Det handler ALTID om ham, når der er et eller andet familiearrangement. Migmigmig. Sådan er det altid. Det kan da godt irritere mig, siger Christina.

- Jeg var ked af det. Jeg var rigtig rigtig ked af det. Jeg blev helt vildt frustreret og vidste slet ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var på et tidspunkt nødt til at gå ud på toilettet og græde ud, for jeg følte mig simpelthen så svigtet lige der. Vi stod og lavede lagkage sammen, da jeg spurgte, om de vidste, at det var min fødselsdag. Jeg var rigtig skuffet, siger Christina og tænker tilbage.

Misbruger som 14-årig
Som 19-årig kan hun i dag se tilbage på fire år, hvor hun selv var misbruger af alkohol og stoffer, en plejefamilie, der ifølge Christina også var præget af alkohol - og en nu stålsat vilje om at få sit eget liv på ret køl.

- Jeg elsker stadig min far. Det gør jeg. Næsten uanset hvad han gør, og hvad han har gjort - så er han stadigvæk min far. Jeg har nok lært med tiden at acceptere, at sådan er det. Sådan gør vi i min familie, siger Christina med et smil, der næsten når øjnene.

At hun nu står frem med sin egen historie om svigt og higen efter kærlighed handler om to ting.

Hun vil vise de pædagoger og myndigheder, der ikke var der for hende, at der virkelig var problemer i familien.

Og hun vil vise andre, der er i den samme situation, at man aldrig må give op.

Tro på fremtiden
- Samtidig med, at du er nede i den her sortest sorte kælder, så prøv at tænk på nogle ting, der måske er positive. Nogle gode ting, du har oplevet. Havde du en god tur til Bon Bon-land, så tænk på det. Og lige så stille begynder du at give slip og komme op igen. Det er det jeg har gjort. Tænkt på alle de gode episoder, jeg har haft. Og hvad vil jeg med mit liv, siger Christina.

Hun undskylder næsten, at hun er stolt af det, hun har klaret - men stolt, det er hun.

- Engang når jeg har modet til det, vil jeg tage uddannelsen som frisør, siger Christina.