USA: Fire brandmænd dræbt under storbrand

16x9

Fire brandmænd fra Houston mistede fredag livet, da de forsøgte at bekæmpe en storbrand på et motel. Tre af de omkomne blev fundet inde i brandtomten, mens den fjerde døde kort tid efter på hospitalet, skriver flere amerikanske medier.

Branden fandt sted på Southwest Inn motel tæt ved Southwest Freeway i en såkaldt '5­alarm'­brand, der vidner om at det var en alvorlig ulykke.

Flere personer meldes fortsat savnet, så dødstallet risikerer at stige, når redningsarbejderne har fået overblik over det nedbrændte motel, der stod i flammer i tre timer, mens brandmændene forsøgte at bekæmpe ilden under svære vindforhold og ekstrem høj varme.

Desuden blev adskillige brandmænd hastet af sted i ambulancer, hvoraf en af dem fik hjertemassage på vej til hospitalet.