Bettina Aller først på Nordpolen

16x9

Bettina Aller har som den første dansker nået Nordpolen på ski

Den 39-årige danske eventyrer og ugeblads-arving Bettina Aller har nået Nordpolen, skriver Berlingske Tidende.

Hun er dermed den første dansker nogensinde der har nået polen på ski.

"Det er helt vildt at stå heroppe på verdens top og se nålen på GPSen dreje rundt og rundt. Det er helt fantastisk, at vi klarede det. Det har været meget hårdt, og vi er vildt trætte. Jeg kan slet ikke tænke på, hvor øm jeg er i skuldrene," siger Bettina Allers bedrif til avisen.
Hun var 58 døgn om bedriften.

Sammen med sin franske kæreste, Jean Gabriel Leynaud, kæmpede Bettina ALler sig over og igennem et ishav, der beskrives som det sværest tilgængelige i mange år.

"De russiske helikopterpiloter, som flyver mellem Nordpolen og fastlandet på den russiske side, fortalte, at de aldrig har set værre is," fortæller Bettina Aller.

"For en uge siden troede vi, at det værste var overstået, men så kom vi til et stykke, hvor isen var så tynd, at vi måtte have vores overlevelsesdragter på og kravle hen over isen. Den var så tynd, at knæene gik igennem. Det var uhyggeligt," siger hun.