18 prostituerede anholdt på Vesterbro

16x9

18 udenlandske prostituerede er i nat anholdt under en politiaktion på Vesterbro i København.

Ifølge Københavns Politi har prostitutionsmiljøet udviklet sig i en retning, der er til gene for beboerne og de forretningsdrivende i området.

- Disse kvinder er meget aggressive i deres markedsføring over for alle mænd. Også selv om disse mænd færdes med kone og børn, oplyser politiet.

Kvinderne afvikler deres forretninger både i dag- og nattetimerne i gårde, trappeopgange og i klubber i kvarteret fra Tivoli til Gasværksvej og omkring Istedgade.

De 18 anholdte bliver sigtet for overtrædelse af udlændingelovens bestemmelser om at arbejde i Danmark uden fornøden tilladelse.