Svensk brandmand i gribende appel

16x9

En svensk brandmand er godt og grundigt træt af at være mål for stenkast

Over de seneste fire dage har uromagere skabt kaos i de svenske gader - ikke blot i Stockholm, men nu også i andre svenske byer.

Efter at en 69-årig mand bevæbnet med en machete blev skudt og dræbt politiet, er maskerede unge og voksne gået på gaden og har påsat brande og kastet med sten efter politi-, brand- og ambulancefolk.

Og det støder en brandmand så meget, at han i går gik til tasterne og skrev et gribende indlæg på Facebook - et indlæg, der sidenhen har bredt sig voldsomt.

Til dig, der kastede sten på os i nat, lyder det i begyndelsen:

- I nat kastede du sten på os, men heldigvis var det kun én af de omkring tyve sten, der gik gennem ruden. Heldigvis havde jeg hjelm på, så stenen efterlod kun en stor sprække i hjelmen, lyder det fra brandmanden, der fortsætter:

- Jeg er her, hvis din far får brug for hjælp, hvis han kører galt i sin bil. Jeg hjælper din søster, hvis der udbryder brand i hendes køkke. Jeg svømmer i iskoldt vand, hvis din lillebror ryger over bord. Jeg hjælper din mormor, hvis hun får et hjertetilfælde, og jeg hjælper DIG, hvis du ryger gennem isen på en solrig marts-dag.

- Hvorfor gør du så det i mod mig. Jeg har også en familie, der gerne vil se mig igen, slutter han.

Indlægget er allerede blevet delt over 20.000 gange på Facebook.

Den nuværende ballade havde sit udspring i Stockholm-forstaden Husby, men har siden bredt sig til 15 andre forstæder i Stockholm-området.