Nye spor: Husker du bombedrabet i Søllerødgade?

16x9

Den 21 år gamle sag er ikke forældet, og nye oplysninger kan godt få sagen taget op igen

Den 16. marts 1992 cyklede den 29-årige familiefar Henrik Christensen lidt senere end sædvanligt til Internationale Socialisters (IS) kontor i Søllerødgade på Nørrebro.

Kort efter, at han havde tømt postkassen og bevæget sig ind i bygningen, raserede en voldsom eksplosion lokalerne.

Uret på væggen gik i stå klokken 11.32, og ruder og møblement blev blæst langt ud på gaden.

Bomben kom med posten
Gulvet til overboen løftede sig, og den politiske aktivist Henrik Christensen blev slået ihjel.

Bomben lå formentlig i en stor kuvert, som postbuddet havde afleveret tidligere på dagen - selvom nogle mente, at den kunne have været i en hvid plasticpose, som Henrik Christensen havde haft over sit cykelstyr.

Postbuddet kunne huske kuverten, fordi den næsten ikke kunne klemmes ind gennem brevsprækken, og desuden var den lidt større og lidt tungere end en telefonbog, fortalte han efterfølgende.

Brandvæsnet ankom til stedet i den tro, der havde været tale om en gaseksplosion - og i takt med, at de spulede de sidste gløder ud i de raserede lokaler, slettede vandet også spor, der kunne have været vigtige for opklaringen af sagen.

Adskillige teorier om bomben
IS og venstrefløjen var overbevist over, at angrebet var højreekstremistisk terror - mens højrefløjen pegede på, at den dræbte venstrefløjsaktivist sikkert selv havde fiflet med sprængstoffer - eller også var der tale om et internt opgør på venstrefløjen.

Ifølge en rapport fra PET tog Politiets Efterretningstjeneste allerede på dagen for sprængningen initiativ til at aflytte IS's kontorer i Aarhus - ligesom Henrik Christensens hjem flere gange blev endevendt af politiet.

Politiets store interesse i IS, der netop havde mistet et medlem, ophidsede venstrefløjen, der kritiserede myndighederne for at være højreorienterede.

Men sideløbende med, at medlemmerne af IS blev udsat for talrige forhør, ransagede politiet også hjemmet hos MS, en dansk-tysk nazist, der som dreng kom til Danmark fra DDR.

Nynazist fik dom for kanonslag
Ransagningen fandt ifølge Ritzau sted efter et tip om, at MS fremstillede sprængstof, og i hans lejlighed fandt politiet da også 500 gram acetoneperoxid - i dag bedre kendt som TATP.

MS, som en tidligere nynazistisk kammerat nu udpeger i Ekstra Bladet som bagmanden bag bomben, blev afhørt - men i 1994 slap han med 20 dages betinget fængel for at have fremstillet sprængstoffet, som han selv forklarede skulle bruges til kanonslag.

Efter at have hørt til i kredsen omkring det danske naziparti DNSB blev MS en af de ledende skikkelser i det internationale nazinetværk Blood & Honour - og i 2001 døde han efter længere tids sygdom. Han har aldrig selv i offentligheden taget ansvaret for bomben.

Spor mod Sverige afvist
Tilbage i 1992 hjalp det heller ikke på venstrefløjens rasen over politiet, at myndighederne afviste et brev underskrevet 'K12', hvor afsenderne tog ansvaret for attentatet i Søllerødgade.

Navnet kunne referere til Karl den 12., som var et stort symbol for nynazister i Sverige - hvor medlemmer af IS netop havde været involveret i voldsomme demonstrationer nær Lund.

Ifølge PET's rapport var brevet dog ikke troværdigt - og langsomt døde efterforskningen mod både venstre- og højreekstremister ud.

Uopklaret efter 21 ĂĄr
Da 10 brevbomber sprængtes i Wien i slutningen af 1993, kontaktede dansk politi deres østrigske kolleger, der havde anholdt to personer med tætte forbindelser til nazister i Berlin - et racistisk miljø, der havde tætte bånd til danske nazister, blandt andre MS.

Kontakten førte dog ikke til nye spor i sagen om bomben i Søllerødgade, og trods en dusør på op mod 100.000 kroner er drabet på Henrik Christensen efter 21 år stadig uopklaret.

Københavns Politi siger nu, at man naturligvis vil se nærmere på de nye oplysninger:

­- Sagen er ikke forældet. Hvis det er en drabssag, så bliver den aldrig forældet. Og nu vurderer vi, hvilke oplysninger Ekstra Bladet har, og om vi skal genoptage sagen på den baggrund, siger Jens Møller, der er chef for Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet, til TV2.