Pas på! Nu vågner flåterne

16x9

Efter en lang vinter er flåterne vågnet op igen.

De har ligget i dvale i skovbunden, men nu hvor gennemsnitstemperaturen overstiger fem grader vågner de, tørstige efter blod.

- Det er lige præcist nu, at flåterne bliver aktive, siger naturvejleder i Skov og Naturstyrelsen Jes Aagaard til tv2.dk

Han fortæller, at der i maj måned ses flest flåter der bider mennesker og det hænger sammen med, at det typisk er dér, vi begynder at gå i skoven igen.

Tre blodtørstige generationer
Når flåterne vågner efter en lang vinter, er de specielt aktive, da de er sultne efter årets første blodmåltid.

- De kravler op fra skovbunden og sætter sig i vegetationen. Der venter de så på at nogen kommer forbi og tager dem med, siger Jes Aagaard.

Og der er nok af dem. Hele tre generationsled af flåter venter på at få mad, så de kan komme videre i deres livscyklus.

Fra larve til voksen
Flåterne gennemgår tre stadier i løbet af deres livscyklus.

- Der er de netop udklækkede larver. De har kun seks ben, og skal have blod for at udvikle sig til en nymfe, der har otte ben.

Når flåterne er nået til nymfestadiet kræver det for hannernes vedkommende to blodmåltider mere, før de kan udvikle sig til voksne individer.

Derfra gælder det så om at finde en kønsmoden hun, som de kan parre sig med. Hunnerne skal have ét måltid mere end hannerne, som de skal bruge til at producere æg.

­- Hunnen tredobler sin kropslængde for at kunne huse alt det blod, der skal til for at producere æggene, forklarer naturvejlederen.

Venter på et bytte
Både nymferne og de voksne flåter kravler op ad vegetationen i skovbunden. Her venter de så på, at der kommer et bytte forbi.

- Larverne bliver oftest samlet op af gnavere såsom mus eller andre små pattedyr, og det er faktisk fra musene, at de får Borrelia bakterien, siger Jes Aagaard.

Borrelia bakterien forekommer naturligt hos mus og overføres til flåterne, når de suger blod. I flåtens mavesæk har bakterien gode levebetingelser, og har en flåt først fået bakterien, slipper den ikke af med den igen.

Når flåten bider, brækker den væske op fra mavesækken, som har nogle stoffer i sig, der forhindrer blodet i at størkne, og på den måde overføres bakterien til mennesker.

Bliver det en flåt-sommer?
Det er svært for Jes Aagaard at spå, om der kommer mange flåter i år, det må vejret vise, forklarer han.

- Det er mængden af værter, der afgør, hvor mange flåter der kommer, siger han og fortsætter:

- Hvor mange mennesker der bliver bidt afhænger af luftfugtigheden. For hvis vi får et fugtigt forår, så kan flåten kravle højere oppe i græsset.

Dermed øges chancerne for at flåten kan komme i kontakt med mennesker og bide sig fast.

Flåter har det bedst, når det er fugtigt. Men hvis det bliver et tørt forår, er de nødt til at kravle længere ned mod jordbunden, hvor der er mere fugt.

Husk at du kan finde gode råd til, hvordan du beskytter dig imod og fjerner flåterne i boksen til højre i artiklen.