Olsen Banden - nu som musical

16x9

Nu skal Egon, Benny, Kjeld og de andre i Olsen Bandens univers berette om deres planer i en musical

Nu skal Egon, Benny, Kjeld, Børge, Yvonne og de andre personer i Olsen Bandens univers berette om deres skidegoe' planer i en musical.

Egon skal spilles af Kirsten Lehfeldt, Benny af Søren Østergaard og altid underdanige Kjeld af Amin Jensen.

Kjelds kone, Yvonne, spilles af Lene Maria Christensen. Musicalen sættes op i København i 2008.

Bag projektet står selskabet The One and Only Company, som producerede musicalversionen af en anden stor filmsucces, "Den eneste ene", og Nordisk Film. Jesper Winge Leisner bliver producent på forestillingen.

Nordisk Film lavede 14 film om Olsen Banden i perioden 1968-1998. Fire af dem figurerer på listen over de 15 mest sete biograffilm i Danmark i de seneste 30 år.