Politiet afblæser sprængning

16x9

Sprængning er nu afblæst, og den udvidede afspærring er ophævet

Københavns Politi udvidede tidligere på eftermiddagen afspærringsområdet omkring Pelargonievej på Frederiksberg, fordi de skulle til at sprænge en genstand i luften, men den sprængning er nu afblæst, og den udvidede afspærring er ophævet.

Det fortæller tv2.dk's journalist på stedet.

En brandbil med brandfolk er på stedet, og de har fra cirka 14:00 til 16:00 stået klar med slangerne, imens politiets bombeeksperter er gået frem og tilbage fra skudstedet for at vurdere om en sprængning var nødvendig

Gerningsmanden, der ifølge tv2.dk's oplysninger forsøgte at skyde mod debattøren Lars Hedegaard tidligere på dagen, havde angiveligt medbragt en pakke, og det kan være den, som politiets bombe-eksperter har set nærmere på.

Politiets bomberobot Rullemarie var også på stedet, hvor skyderiet fandt sted, men den er pakket væk, ligesom det ikke var nødvendigt med sprængningsudstyr.

Ved du noget? Send en mail til boru@tv2.dk