Forskerne er sikre: Vandet kommer

16x9

Afsmeltning af polerne og Grønland kan ikke længere undgås, siger forskere.

Danske klimaforskere er nu overbeviste om, at den globale opvarmning kommer til at betyde stor afsmeltning af is fra Sydpolen, Nordpolen og Grønland.

Internationale klimamodeller peger mod højere temperaturstigninger end tidligere og det vil få omfattende konsekvenser for Danmark, som både i kystnære områder, men også langt inde i landet, kommer til at opleve, at tørt land bliver havbund.

- Vi kan ikke nå at stoppe vores udledninger længere, men blot bremse afsmeltningerne fra polerne og Grønland. Det er der imidlertid ikke noget, der tyder på at vi gør, da mængden af udledte drivhusgasser fortsat øges fra år til år, siger Jens Hesselbjerg Christensen, der er forskningsleder hos Dansk Klima Center, der er en del af DMI.

Han mener, at Danmark er nødt til at forberede sig på en virkelighed med højere vandstand i de kommende årtier, og peger på, at en stigning på to meter er et realistisk bud.

Alle rammes
- Realiteten er, at stort set alle kystnære danske byer kan stå med oversvømmet havn og en oversvømmet bykerne om godt 100 år. De seneste somres kraftige skybrud har godt nok skærpet den politiske fokus, men de udbygninger af kloak og afledningssystemer, der sker i disse år, har sagens natur ingen effekt, når hele områder oversvømmes, siger han.

Jens Hesselbjerg Christensen mener, at vi som samfund er nødt til at planlægge langsigtet, da stigningen i vandstanden ikke kan afværges, men fremhæver også, at det ikke er for sent for Danmark at beskytte sig.

- Vi kan stadig nå at gøre en rigtig stor forskel, men vi skal ikke vente 50 år med at gå i gang, siger han.

Værdier for milliarder
Højdekort over Danmark viser, at en stigning i vandstanden på to meter vil have massiv indflydelse på værdier for milliarder. Havne, veje, industriområder, boliger og store landbrugsarealer står til at blive opslugt af havet.

Dr. Aslak Grinsted, der forsker i klima, for Niels Bohr Instituttet, og har specialiseret sig i Grønlands Indlandsis, mener, at det er sandsynligt at det meste af Grønlands iskappe forsvinder i løbet af de næste 100-200 år.

- Ved en temperaturstigning på blot to grader, vil isen på Grønland med tiden formodentlig forsvinde helt, siger Aslak Grinsted, og peger på, at en global temperaturstigning på seks grader, som flere of flere klimamodeller peger på, vil sende Grønland ud i en regulær klimatisk dødsspiral.

- Det vil på kort tid sende masser af ferskvand ud i havet, det vil forstyrre havstrømmene og påvirke Jordens rotation. Det vil helt sikkert skabe store omvæltninger, men ændringen er for stor til, at vi tør give et bud på resultatet, siger han.

Modeller rækker ikke
De fleste modeller har indtil nu forsøgt at forudsige afsmeltningen ved en temperaturstigning på to grader. En stigning på seks grader kræver, at der bliver udviklet nye teorier og modeller, for at give et bud på ændringerne.

Nogle af de usikkerheder, som forskerne er oppe i mod er, at havene hele tiden stiger med øget hastighed, men at accelerationen er meget svær at forudsige.

- I begyndelsen af 19-tallet steg havene med omkring en halv millimeter om året. Her hundrede år senere, stiger vandstanden med omkring tre millimeter om året i verdenshavene, og vi kan se nogle faktorer, der hvis de udløses, kan få det til at gå endnu stærkere, siger Aslak Grinsted.

Han forklarer, at den resterende is på Grønland kommer til at ligge i lavere og lavere højde, når isen oven over smelter væk. Indlandsisen er de tykkeste steder over to kilometer tyk, og når de højeste steder op i mere end tre kilometers højde.

Da temperaturen er højest ved havoverfladen, vil isoverfladen så at sige smelte sig ned i mere og mere varme, og dermed smelte hurtigere og hurtigere.

En meter vand på 10 år
Også Jens Hesselbjerg Kristensen peger på en faktor, der kan få vandet til at stige meget hurtigt:

- Ved Antarktis omkring Sydpolen står den såkaldte Vestantarktiske Ice Shelf. Det er en mur af is, der står på havbunden og virker som et dige for enorme mængder af indlandsis. Når temperaturen stiger, øges risikoen for at diget bryder sammen. Sker det, vil enorme mængder af is flyde ud i havet, og vandstanden vil kunne øges med en meter på så lidt som 10 år.

Hvis temperaturen i de kommende årtier øges med måske op mod seks grader, kan man som forfrossen dansker ikke undgå at tænke på de positive sider ved lidt mere varme. Men ifølge klimaforskerne vil temperaturstigningerne næppe betyde flere stranddage.

- Det danske vejr vil formodentlig ikke ændre sig grundlæggende. Vi vil fortsat have flest dage med skyet vejr, og de korte vinterdage bliver ikke længere af, at det er varmere. Det vil regne lige så ofte som nu, men mere intenst og blæse lige så ofte som nu, men muligvis kraftigere, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

I linkboksen har vi anbragt et galleri, hvor du kan se, hvordan en stigning i havene på to meter vil påvirke forskellige egne af Danmark. Klik ind og se, om dit område er blandt dem, der risikerer oversvømmelse.