Dronning DF fylder 60

16x9

Pia Kjærsgaard er fyldt 60 år _ statusinterview med TV 2|Politik

I indbydelsen til Pia Kjærsgaards 60 års dag føres den mest magtfulde kvinde i dansk politik frem som dronning af Dansk Folkeparti.

Pia Kjærsgaard ser tilbage på sorger og skuffelser de sidste ti år - og frem til flere år i toppen af dansk politik, hvor omsorgssvigt af børn bliver partiets nye mærkesag.

Af Rasmus Nielsen

Med en dybtrykt invitation med gammeldags bogstaver et kongehus værdigt har Dansk Folkeparti lagt op til fest af de helt store på Christiansborg, når partiets stifter og leder Pia Kjærsgaard fylder 60.

"Selv om jeg jo er lettere kontrol-freak, som må jeg ikke vide noget om, hvad der skal ske. Jeg må læne mig tilbage og lade mig overraske," siger Pia Kjærsgaard i interview med TV 2|Politik i anledning af sin runde fødselsdag, der fejres den 22. februar.

Ved sin 60 års dag fredag den 23. februar kan Pia Kjærsgaard gøre anstrengelserne ved at stifte et nyt parti op og konstatere, at hun i dag er Danmarks vel nok mest forkætrede, forhadte, beundrede - og måske også mest magtfulde politiker. Pia Kjærsgaard er det første politikernavn, mange seksårige husker.

Anderledes var det, da hun fyldte 50. For ti år siden samledes fire udbrydere af Fremskridtspartiet for at hylde hende i en af Christiansborgs mindre stuer. Dengang var Dansk Folkeparti nok stiftet, men ikke valgt ind endnu. Meget er sket på de ti år.

"Den største skuffelse er dem, der har svigtet. Jeg ved, at jeg har hjulpet mange. Men mange har spillet falsk, mens vi byggede Dansk Folkeparti op - nogle rigtig dumme svinge," siger Pia Kjærsgaard, dog uden at sætte navne på.

"Den største glæde er, at vi fik stiftet et nyt parti, som det er gået godt for. Det er sket med slid, men også med stor begejstring. Det er historisk. Der er sket så fantastisk meget på de ti år, der er stof til to bøger."

Når gruppeformand Kristian Thulesen Dahl, partiets ubestridte kronprins til ad åre at afløse partichefen, inviterer til reception i Christiansborg største rum, Fællessalen, er der lagt op til store armbevægelser. Der skal gerne komme 400 mennesker, for at rummet fyldes nogenlunde ud. Og hvem tør blive væk?

Pia Kjærsgaards magt over sit parti er uindskrænket ved de 60 år. Det samme kan siges om Dansk Folkepartis indflydelse på regeringen, som partiet har sikret flertal siden 2001.

Op til jul slog hun og partiet til, da man bragte Lars Barfoed (K) i mindretal som minister.

"Regeringen svigtede os i Barfoed-sagen. Den burde selv have gjort arbejdet og afsat ham. Det var alle kommet bedre ud af. Nu gjorde vi det så. Jeg fortryder, at vi ikke gjorde det sidste forår, for dengang fik vi den dårligste behandling af De Konservative. Men på dét tidspunkt gjorde vi det rigtige - at vente på Rigsrevisionens og Statsrevisorernes vurdering af fødevarekontrollen."

Bliver ved
Ved indgangen til sit "pensionistårti" er det naturligt at spørge, hvordan og hvornår Pia Kjærsgaard har tænkt sig at drosle ned. Godt nok ser hun gladere og sundere ud end længe - hun er velplejet som en gymnasiepige på vej til fest ­ men spørgsmålet må stilles.

"Det er ikke aktuelt at træde tilbage. og i hvert fald holder jeg den sag for mig selv. Det sker pludselig en dag, vil jeg tro, for sådan noget kan man jo altså ikke annoncere to år i forvejen. Når jeg slipper, tror jeg nok det bliver lidt hektisk for de andre i partiet. Men jeg tænker altså lige nu på partiets fremtid. Mine mange år på Christiansborg har lært mig, at dansk politik er uforudsigeligt. Alt kan ske på to dage. Jeg skal indrømme, at jeg tænker mere over at fylde 60 end 50, men jeg kan ikke mærke alderen og kan fysisk og psykisk gøre alt, hvad jeg kunne som 40 årig. Jeg har et lyst sind.

I mit arbejde forsøger jeg at gøre mig umage. Man må ikke forsømme. Jeg har kæmpet med detaljerne. F.eks. de første år med Dansk Folkeparti, hvor vi altid blev placeret nederst i meningsmålinger og kaldt "DFP". Jeg bliver ved og gør det bedste, jeg kan. En gang vil jeg være glad for et eftermæle, der siger, at jeg holdt ud og gjorde det så pænt og ordentligt, som jeg kunne."

Ny politisk dagsorden
Ved sine 60 år står Pia Kjærsgaard på tinden af sit liv. Hun er partistifter, hendes parti er gået frem ved alle valg, og næstefter statsministeren er hun nok den politiker, der har største indflydelse på Danmark.

Men alligevel ­ anes kimen ikke til partiets nedtur? De to mærkesager, udlændingepolitik og EU, er de ikke på retur? Er andre partier ikke ved at få fat på udlændingespørgsmålet?

"Jeg kan ikke være mere uenig. Der er utrolig meget kriminalitet blandt dem, der ikke kan sendes hjem. Der er behov for politiske initiativer. Der skal sættes stor fokus på kulturkløften. Udlændingepolitik bliver vores mærkesag også de næste ti år.

EU? Selvfølgelig er reformprocessen gået lidt i stå, men på det seneste har vi i partiet faktisk diskuteret, at vi skal øge opmærksomheden om EU, som blander sig i selskabsskat, i pensioner, jeg kunne blive ved. Og snart får vi en debat om forfatningen. Men jeg erkender, at EU-spørgsmål er svære.

Frem mod næste valg vil vi bringe en ny mærkesag frem, og det er omsorgssvigt blandt børn. Vi oplever mere og mere omsorgssvigt af børn, det er blevet en rå verden. Det handler ikke primært om penge. Mere om tid og omsorg. Om familier der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Kommunerne skal lave mere opsøgende arbejde end i dag. Vi skal have fat i skolerne og daginstitutionerne og gøre en fælles indsats blandt de mange aktører."

Naturtalent
Som ethvert barn ved, er Pia Kjærsgaard tidligere hjemmehjælper og har altså langt fra læst politik på universitetet som mange andre på Christiansborg. Hun har naturtalent for politik.

"Man skal være den, man er. Være ét med sig selv. For mig går det politiske og det private ud i ét. Jeg siger det samme, om jeg er hjemme eller står på talerstolen. Jeg siger, hvad jeg mener. Jeg har ikke gået på kursus, aldrig. Jeg har ikke fået nogen råd - jo måske af min mand, der siger jeg skal sidde stille i sofaen."

Men hvad med strategien, det taktiske spil i politik, hvor har hun lært dét?

"Jeg har intuition og er god til at lure, hvad der vil ske. Jeg ser mig om, og har god forstand på mennesker. Men igen: Jeg er også blevet skuffet, og jeg kan ellers ikke tåle at blive svigtet. Jeg kan blive så ked af det, at det svier bag øjnene. Min mand, Henrik, har en gang for alle lært mig: Der er kun én, du kan stole på, og det er dig selv. Hvor har han ret."

Selv om hendes magt er ubegrænset i dansk politik, er det ikke rigtig lykkedes Pia Kjærsgaard at komme helt ind i varmen i, skal vi kalde det "de mere etablerede samfundskredse". Dansk Folkeparti er stadig i en klasse for sig selv for en del i samfundet, for hvem det at blive associeret med liste O ville være en større ulykke. DF? Nej, uf, væk.

"Nogle er forudindtaget, og jeg håber, flere de næste år vil give mig ret. Jeg var den første, der tog udlændingepolitikken op. Men jeg indrømmer, at vi i høj grad er forfordelt, når det gælder tildeling af troværdighed. Selv om det går i den rigtige retning."

Kilder tæt på partiformanden fortæller, hvor bedrøvet Pia Kjærsgaard er over, at tidligere socialminister og socialdemokrat Karen Jespersen valgte at gå til Venstre frem for Dansk Folkeparti. Selv nøjes Pia Kjærsgaard med at sige:

"Jeg er overrasket over, at Karen Jespersen ikke kom til os, det havde været et naturligt valg. Men hun kan være med til at hjælpe. Hun kan trykke på de ømme punkter i forhold til Socialdemokraterne. Hun kan pirke til og holde liv i debatten. Og så vil folk undre sig: Jo, burde Karen Jespersen ikke være gået til Dansk Folkeparti? Det kan på længere sigt styrke os."

Pay back-time
Pia Kjærsgaard har altid selv været en særdeles flittig receptionsgæst i det politiske miljø, så mon ikke mange finder gengældelsesvejen, når der kaldes til reception - for ikke at tale om alle dem, der kommer, fordi Pia har magt?

"Nogle siger, det er kedeligt at gå til reception, og hvad skal det til for. Men jeg lægger vægt på at glæde det menneske, der holder reception, ved at komme. Min egen? Efter et par dage vil jeg tænke over, hvem der så ikke kom. Men måske kommer de alle," siger Pia Kjærsgaard, vifter med håret og griner afvæbnende, så det lille mellemrum mellem fortænderne titter frem.

Hvad hun ønsker sig?

"Kun småting. Blomster. Et gavekort til butikken på Gentoftegade. Forleden kom der en kæmpe buket hvide blomster fra en ældre kvinde. Jeg er meget rørt over, at nogen tager sig råd ud af en beskeden pension til at købe blomster til mig."

Det bestemmer Pia
Pia Kjærsgaard er ubestridt den partileder i Danmark, der har størst indflydelse i sit parti. Den er uindskrænket. Forleden spurgte vi Pia Kjærsgaards mangeårige højrehånd, tidligere pressechef og nuværende udenrigsordfører Søren Espersen:

Skal I selv i regering næste gang?

"Nej, det er ikke vores mål, hvis valgresultatet bliver nogenlunde, som det er i dag. Men der kan opstå et pres fra vores bagland, hvis vi får stor fremgang," siger Søren Espersen og skynder sig at tilføje:

"Det er naturligvis noget, Pia bestemmer til den tid."

Om den kildne sag vil Pia Kjærsgaard bare sige:

"Det er da en mulighed at blive minister. Men jeg vil være lige så glad for at se de andre køre ind i ministerbiler til dronningen. Det er ikke en personlig ambition, og skal jeg være minister, skal det være på et område, så jeg får tid til det primære: At være partiformand. For jeg er fuldstændig ligeglad med positionen. Men jeg er ikke ligeglad med den magt, der følger med."