Børn skal have målt fedtprocenten

16x9

Børn skal i fremtiden have målt deres fedtprocent hos lægen for at forebygge overvægt

Alle danske børn skal have målt deres body mass index (BMI) allerede som to­årige for at forebygge, at de senere i livet bliver overvægtige eller fede, skriver Berlingske Tidende.

Det er budskabet fra eksperter og myn­digheder til de praktiserende læger, og dermed er det slut med kun at bruge de gammelkendte højde- og vægtkurver til vurdere, om børn vejer for meget eller for lidt.

Anbefalingen kommer fra de praktiseren­de lægers eget faglige selskab, DSAM, og støttes af Sundhedsstyrelsen.

Dermed kan alle danske børn se frem til at få målt deres BMI.

BMI gør det nemmere for lægerne at måle, om børn er i fare for at blive fede eller ej, forklarer praktiserende læge i Greve, Pia Müller, der har udarbejdet DSAM's anbefaling til landets læger.

Børns BMI måles ikke på samme måde som voksnes, fordi de hele tiden vokser i højde, drøjde og vægt. Dertil kommer, at deres fedtmængde helt naturligt varierer gennem de første leveår. Først når de er helt udvoksede, kan de blive målt med det almindelige, voksne BMI.